GratisSexNoveller.Dk Frække erotiske fortællinger

Læs gratis danske Erotiske fantasier som de grå sider


pinkneglelak
Kvinde
26
Hovedstaden/Bornholm
Heterosexuel
12 dage siden
2 måneder siden
3 år siden
OFFLINE
23364
     
pinkneglelak

Artikler

Her kan du se dine online noveller samt bedømmelser fra andre brugere.
DatoTitelVisningerBedømmelse
11-09-2015 15:41:38En båd i havnen11944 / 15
24-03-2015 23:56:29En bassist9528 / 21

Forum

Forum Statistik
Total forum emner2
Karma0
Last 10 Forum emner
DatoDESCASCEmnerDESCASCKategoriDESCASCHitsDESCASC
24-04-2016 20:11:53At skille det ad ...?Kærlighed og parforhold2049
17-10-2015 09:03:23StopordTips og tricks5569

Galleri

Billeder tilknyttet profilen...

Kun registrerede medlemmer må se de 1 elementer i dette galleri!

Blog

Her kan du fortælle mere om dig selv, eller ting du tænker/tænder på.

Skriv ikke spørgsmål til andre bruger her, da de ikke kan svare på din blog. Brug forumet til dette :)

Mig selv

Oprettet den: 30-11-2018 19:08:52
Jeg beskrev i mit ikke sidste men forrige indlæg, at jeg havde set en lidt ældre mand udelukkende til sex. Jeg så ham to gange, og det var vældig spændende - han er alt det, A ikke er i sengen - dominerende, gør hvad han føler for uden at spørge først, lidt hårdhændet og samtidig opmærksom på, at jeg også skal have noget ud af det. Og så holder han - længe.

Men jeg har alligevel sagt til ham, at vi ikke kan ses mere. Sidst, han var her, opdagede jeg undervejs, mens vi havde sex, at jeg bare opførte mig som hans sexlegetøj. Jeg var overhovedet ikke til stede. Faktisk ventede jeg mest på, at han kom, så det ville blive overstået. Jeg havde allermest lyst til at græde, bede ham stoppe og skride. Men det gjorde jeg ikke. Sådan er jeg ikke.

Efterfølgende måtte jeg erkende, at jeg slet ikke havde mig selv med i det setup. Det forvirrer mig, fordi jeg tidligere har sprunget fra den ene til den anden, uden det har været noget problem. Men det kan jeg åbenbart ikke mere - eller ikke lige nu, i det mindste.

Der er rigtig mange ting i mit liv lige nu, som ikke er, som det plejer at være. Jeg føler mig slet ikke som mig selv - jeg kan overhovedet ikke kende mig selv. Det er både befriende, fordi det jo tydeligvis ikke fungerede før, men det er også pisse skræmmende, fordi jeg ikke føler mig fortrolig med mig selv.

Jeg har swipet lidt på Tinder efterfølgende, men helt ærligt, så har jeg lidt givet op på den slags lige nu. Det føles meget formålsløst. Jeg vil ikke have nogen anden. Og jeg kan ikke overskue at skulle lære nogle nye at kende - nye idioter - før den næste gode kommer - som jeg måske opbygger et et eller andet forhold til - før han også forsvinder.

På søndag skal jeg møde A igen efter to måneder. Han vil gerne snakke. Jeg ved ikke rigtigt om hvad. Han siger, han har det dårligt. Da han skrev det, skrev han også, at han håbede, jeg har det bedre end ham. Haha. Kom faktisk næsten til at grine.

I dag er det to måneder siden, han skred. Han kom op i lejligheden omkring klokken 18, og han var ude igen cirka klokken 20. Hold kæft, det har været nogle ulidelige måneder. Vi skal mødes på en café i nærheden. Jeg nægter at få ham hjem til mig selv - eller komme hjem til ham. Tanken om at skulle se ham gå herfra igen uden planer om at komme tilbage snart, ødelagde mig rigeligt én gang. Og tanken om selv at skulle forlade hans lejlighed uden at måtte komme tilbage igen, er lige så ubærlig. Så nu gør vi sådan.

I går startede jeg op som deltager i et forskningsprojekt på Rigshospitalet, hvor de følger nogle nydiagnosticerede som mig igennem 5 år, og det er både psykologisk og biologisk. Det var pisse grænseoverskridende. Der var mange spørgsmål, jeg fik det fysisk dårligt af at skulle svare på. Fx lød ét af dem på, om jeg nogensinde er blevet udsat for seksuelt misbrug. Det tror jeg ikke. Men jeg er faktisk ikke sikker. Der var også andre ting, men jeg ved ikke, måske det bliver ALT FOR meget at dele herinde.

Pink.

Er jeg så sådan én ... af dem?

Oprettet den: 07-11-2018 02:19:01
Det gik op for mig forleden ... jeg blev sgu næsten helt forskrækket, da jeg kom til at tænke på det. Og så alligevel - det var jo ikke så slemt ... der skete jo ikke noget vildt ... det var jo aldrig så voldsomt ... men .. det skete jo ... alligevel ... i et eller andet omfang.

Jeg har længe prøvet at finde en forståelse for mit forhold til sex - mit noget forkvaklede, noget forvredne forhold til sex. Jeg har haft sex med 15 forskellige mænd på tre år - og i løbet af de cirka to var jeg sammen med den samme - mere eller mindre. 20 mænd i alt, fra jeg var 16. Det er 10 år siden. Det er måske ikke så unormalt. Men de sidste år - jeg har været så ligeglad - med sex, med mig, med min krop, med alt, hvad sex indebar.

.. og lige pludselig for nylig slog det mig. Måske har det noget at gøre med, at min storebror forgreb sig på mig, da jeg var lille. Han er 2½ år ældre end mig, og vi har haft det, jeg husker som et ellers helt normalt søskendeforhold det meste af tiden - bare lige med undtagelse af, når vi var alene hjemme, da vi var hhv. cirka 8-9 og 11-12.

Som sagt ovenover, så var det ikke særlig voldsomt. Jeg har fx aldrig set ham nøgen. Men der skete nogle ting, børn ikke skal gøre sammen - om det har været uskyldig barneleg fra hans side, eller hvad det var - det er egentlig ligegyldigt - jeg var skidebange for at være alene hjemme med ham i den periode, fordi jeg vidste, hvad der kunne ske.

Det forskrækkede mig egentlig lidt at komme i tanke om det. Jeg har ikke tænkt på det i MANGE(!!!) år - og ALDRIG sagt det til en levende sjæl. I mange år havde jeg faktisk fuldstændig glemt, at det nogensinde var sket.

Og nu bliver jeg så pludselig i tvivl om, hvorvidt det var overgreb - eller om jeg bare reagerer for meget. Og jeg har jo heller ikke lyst til at være "én af dem" - sådan én, der er blevet udsat for den slags griseri .. kan man benægte sig ud af den slags?

Ved ikke helt, hvorfor jeg skriver det herinde. Det er jo ingen dagbog. Men jeg har ikke rigtigt så mange andre at sige det til lige nu.

Det var bare dét.

Jeg lever stadig - sådan cirka

Oprettet den: 20-10-2018 01:00:54
Nå. Ja - jeg lever stadig, som jeg skriver. Eller i hvert fald noget, der minder om det.

A gik fra mig for nogle uger siden efterhånden. Tre uger på søndag, for at være mere præcis. Det var den samme smøre, jeg har hørt så ofte før: jeg er pisse elendig til at "dele ud af mig selv". Bliver ganske enkelt KOMPLET idiot af at høre dén sætning!!! Det kan ikke lade sig gøre for mig at holde på et forhold, uanset hvor meget eller hvor lidt jeg vil det. Det er pisse hårdt, og jeg har det SÅ elendigt. Det har jeg faktisk haft længe. Så længe, at jeg har søgt lægehjælp. Det har stået på siden foråret, og da kroppen også begyndte at vise fysiske tegn på, at noget var galt, kunne jeg ligesom ikke længere ignorere det. Det viser sig, at det står værre til, end jeg selv gik og troede. Så nu starter jeg i psykiatrisk behandling. Jeg håber, at det også kan hjælpe mig med dét med mit forskruede forhold til parforhold ...

Men nå. I samme ombæring som min nylige status som genetableret single var jeg på date i tirsdags med en fyr på cirka min egen alder. Det var ok. Det var lidt vattet men ok. Vi havde også sex. Dét gør jeg ikke igen! Har SJÆLDENT oplevet noget mindre sindsoprivende! Har ikke snakket med ham siden ...

Engang om halvanden uge har jeg en anden date - denne gang med en gift mand på 34, som er i åbent forhold. Det er udelukkende for sex, vi skal ses. Det er vi enige om. Det bliver forhåbentlig lidt mere interessant.

Det er svært at komme tilbage i det her datinggame, synes jeg. Det er sgu en ubarmhjertig sport!

Jeg har sagt et job op (ud af daværende tre), trukket mig fra én ud af to bestyrelsesposter og gået ned på halv tid på studiet. Nu skal jeg bare være mig ... og så leder jeg efter noget ordentlig sex, hvor jeg ikke skal lede efter orgasmer og spænding med lup én gang hvert halve år. Læste lige mine seneste indlæg. Den 8. marts (MARTS!!!) kom jeg under sex med A - det er den ENESTE GANG, det er lykkedes. Jeg siger det bare.

Nå. Håber, I har det bedre!

Pink - for tiden nærmere en sart rosa.

En blomst i foråret

Oprettet den: 21-05-2018 00:58:51
Redigeret af pinkneglelak den: 21-05-2018 00:59:07
- det må være mig.

Jeg har i hvert fald stukket hovedet op af jorden igen siden mit sidste, noget dystre indlæg. Jeg havde en lang snak med A kort efter indlægget, og dét hjalp - meget! Vi fik sagt nogle ting højt, begge to, som trængte til at blive sagt. Og det var godt.

Det betyder også, at vores sexliv har fået det bedre igen. Der er stadig mange ting, der kan læres, men jeg tror på det. Det går fremad. Det har naturligvis nok også hjulpet en hel del, at jeg for en måneds tid siden købte mig en vibrator for at afhjælpe min frustration lidt. Har aldrig været i stand til at gøre det på egen hånd tidligere, men da jeg fandt en fin model på tilbud, tog jeg chancen og tænkte - hvis ikke nu - hvornår så? Så jeg købte den - og den har ganske enkelt været min bedste ven lige siden!!!

Det betyder måske, at jeg er mere tolerant overfor visse andre ting - jeg ved nu, at selvom jeg måske ikke når at komme sammen med A - så kan jeg gøre det selv senere. Så stresser jeg ikke så meget over det, når vi er sammen. Det gør en væsentlig forskel for mig, kan jeg mærke!

Lige for tiden er jeg TOTALT begravet i eksaminer, men alligevel føler jeg mig tættere på A, end jeg har gjort før.

Det må være foråret!

Idk

Oprettet den: 24-03-2018 12:55:19
Idk - I don't know.

Jeg tænkte, at jeg ville give en lille update. Det lader til, at interessen herfor er større, end jeg havde troet. Stadig lille, men ikke desto mindre eksisterende.

To be honest - jeg har det elendigt inde i mit hoved. Derfor står mit sexliv meget stille for tiden, og jeg har pisse dårlig samvittighed overfor A, som jeg stadig er sammen med. Han ved ikke, hvad der sker, fordi jeg har ikke sagt noget - af den simple årsag, at jeg heller ikke selv ved, hvad der foregår. Min sexlyst er bare mere eller mindre ikke eksisterende for tiden. Bare tanken om at skulle være seksuelt aktiv giver mig næsten kvalme - så meget, at jeg sommetider kommer til faktisk at skære ansigt bare ved tanken. Han skal ikke røre ved mig - i det hele taget helst ikke - og egentlig har jeg heller ikke lyst til at se ham, tale med ham, tale om ham, tale til ham. Men det er ikke kun ham, det gælder. Ellers havde det jo været simpelt nok. Det gælder alle. Jeg vil ikke røres ved, tales til, tales med, tales om, ses på. Jeg vil bare være i fred. ALENE.

Lige for tiden holder jeg bare ud og venter på, at det bliver bedre på et tidspunkt forhåbentligt. Møder for det meste op på studiet og hører NÆSTEN, hvad der bliver sagt. Derudover sover jeg bare. Sover og sover og sover og sover. Og ser "Bones" på Netflix. Igen og igen.

Selv tak for en glimrende og temmelig informativ og opmuntrende update.


<< første side < forrige side [1] 2 3 4 5 6 7 næste side > sidste side >>

Gæstebog

Her kan du sende en hilsen til brugeren af denne profil. 

Navn Indlæg
Jyde Manden

Oprettet den: 04-12-2018 01:09:07
     

Hey sweety, how goes?

Er selv på vej på puden.. men ville lige sige hej da det jo er længe siden


Taxabon

Oprettet den: 04-12-2018 00:28:38
     

Åben og ærlig - som altid. Håber at det det hele kommer til at ordne sig; stille og roligt - for den slags tager tid


We.king

Oprettet den: 30-11-2018 20:42:29
     

Hejsa pink
Nyder du fredag aften?
Mvh. We.king


bobby666

Oprettet den: 30-11-2018 19:40:36
     

Hej med dig, meget ærlig blog du har skrevet
Hatten af det det, godaften til dig


_Vingefang

Oprettet den: 30-11-2018 15:47:57
     

Hej du
Har du lagt pinkneglelak på til i aften?


<< første side < forrige side [1] 2 3 4 5 6 ... 37 næste side > sidste side >>

Nye kommentar

____Medlemmer med billede____

____Sidste nye kommentar____

____Sidste online profiler____

Vi anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og annoncer. Du kan læse mere om cookies og personpolitik, se Privatlivspolitik.

Ved at klikke OK eller navigere videre på hjemmesiden, godkender du samtidig brugen af cookies.