GRATIS DANSKE SEXNOVELLER

Læs erotiske sexfantasier om dine naboer, venner og familie.

Medlems login box






Glemt login?
Bliv medlem

Opret gratis profil.
Se fordelene her

Seneste forum indlæg

kønsbehåring min kone har fået hår på, hun har ellers været hel glat i 25 år eller mere,...
Søger en enlig fyr/k Jeg søger en enlig fyr/kvinde, eller par, hvor alle er sammen med alle, fra...
Hvorfor bliver jeg a Jeg anbefaler, at du kopierer det du har skrevet inden du poster det, på den...

NABOPIGEN ELVIRA 

BLEGE TØSER FÅR SORT JERN


DET VILDESTE BDSM PORNO

 

 

 


pinkneglelak
Kvinde
28
Hovedstaden/Bornholm
Heterosexuel
3 dage siden
3 dage siden
5 år siden
OFFLINE
34843
     
pinkneglelak

Artikler

Her kan du se dine online noveller samt bedømmelser fra andre brugere.
DatoTitelVisningerBedømmelse
11-09-2015 15:41:38En båd i havnen13821 / 15
24-03-2015 23:56:29En bassist10874 / 22

Forum

Forum Statistik
Total forum emner2
Karma0
Last 10 Forum emner
DatoDESCASCEmnerDESCASCKategoriDESCASCHitsDESCASC
24-04-2016 20:11:53At skille det ad ...?Kærlighed og parforhold3313
17-10-2015 09:03:23StopordTips og tricks8475

Galleri

Billeder tilknyttet profilen...

Kun registrerede medlemmer må se de 1 elementer i dette galleri!

Blog

Her kan du fortælle mere om dig selv, eller ting du tænker/tænder på.

Skriv ikke spørgsmål til andre bruger her, da de ikke kan svare på din blog. Brug forumet til dette :)

Shine bright like a diamond

Oprettet den: 01-08-2020 19:42:33
Jeg har ikke skrevet herinde siden den 14. september sidste år. Det har der været rigtig mange grunde til. Én af dem har været specialet ... som dog også har stået på pause i omkring 3-4 måneder. I den tid var jeg syg. I hovedet. På godt dansk. Jeg tog en tur ind forbi psykiatrisk skadestue med en idé om bare lige at skulle have en snak og hjem igen, fordi SÅ syg var jeg jo slet ikke - og endte så i stedet for med fire uger på en lukket afdeling efterfulgt af to måneder på den åbne. Den havde jeg ikke lige forudset.

Nu har jeg været udskrevet i et halvt år og har endda også afleveret mit speciale. Alle går og venter på, at jeg får min karakter, men i virkeligheden har jeg allerede fået den for en måned siden. Jeg kan bare ikke lide at fortælle det til nogen. Så nu ved I det. Selv tak.

Mht. sex, så er der noget dødvande i mit liv. Jeg har ikke været sammen med nogen på dén konto, siden A og jeg gik fra hinanden for lidt over et år siden. Igennem lang tid var det slet ikke et behov, fordi jeg var syg, men efterhånden kan jeg da godt mærke, at det begynder at flytte lidt på sig igen, lige hvad dét angår. Men jeg føler næsten, at jeg har glemt, "hvordan man gør" Det er lidt tosset. Jeg fordriver lidt af min tid med at swipe på Tinder, meeeeen helt ærligt, så interesserer det mig kun meget lidt. I virkeligheden gider jeg jo ikke have et forhold. Jeg gider ikke arbejde for at komme til sex-delen. Og så kommer jeg jo ikke rigtigt nogen vegne. Helt ærligt, så er jeg ikke særlig god til at være i et forhold. Jeg gider heller ikke en såkaldt bolleven; jeg gider ikke "dirty talk" eller at snakke om fantasier. Jeg har vel reelt ikke rigtigt nogen. Jeg forvirrer mig selv lidt. Og så er det, som om det er nemmest bare at lade være ... ik'?

Hahaha - jeg er altså ked af, at jeg både bruger det her som en dagbog og som et sted at skrive upassende ting, jeg ikke gider skrive til alle, jeg kender Men ja - til dem af der, stadig læser med - godt gået! Og tak for opmærksomheden.

Jeg lever stadig

Oprettet den: 14-09-2019 22:57:00
Ja - du læste rigtigt. Jeg lever faktisk stadig.

Siden sidst - det er også længe siden nu - er der sket mange ting. Jeg kom igennem det sidste semester før specialet - og det gik endda ganske godt - og jeg har holdt sommerferie. A og jeg prøvede igen og var endda også på en kort ferie sammen i påsken. For tre måneder siden gled det ligesom bare lidt ud, uden nogen havde noget at sige til det. Og det er helt ok, vi er færdige nu, kan jeg mærke.

Jeg er nu klar til, tror jeg, at møde nye mænd. Jeg har i hvert fald lyst, og jeg kan mærke, at jeg er begyndt at have radaren ude igen, når jeg er i selskab med mænd - tjekker dem ud og mærker sommerfuglene i maven forsøge at ryste støvet af sig. Det er jo godt nok!

Nu går tiden med specialeskrivning, og så er jeg gået op i både medicin og behandlingstid på den psykiatriske afdeling, jeg er tilknyttet, fordi det hele har sejlet en hel del de sidste måneder. Jeg tænker, at det måske er bedst at holde det med mænd og sex på et minimum, mens jeg liiiige får styr på det indvendige. Det er bare ikke altid heeeelt så let, som det måske kunne lyde.

Jeg har fået at vide, at jeg har en bipolar lidelse, og dét indebærer jo nogle opture - og de opture betyder meget gerne et voldsomt sexdrive kombineret med en "jeg kan alt og er ligeglad med konsekvenserne"-attitude. Det er lidt uhensigtsmæssigt. Så nu forsøger jeg altså at køre et low key-forhold til sex.

Det er lidt af en meddelelse at sende ud i cyberspace, føler jeg - især i sådan et forum som her. Men jeg tænker, det ikke kan skade. Jeg har ikke så mange andre steder at dele den slags end her. Så nu går det ud over jer


Update

Oprettet den: 03-02-2019 21:46:35
Jeg blev lige inspireret til at skrive en lille update herinde.

Sidst fortalte jeg, at jeg skulle mødes med A igen for første gang, siden han slog op. Det gik faktisk værre eller bedre, end at vi snakkede på caféen i ikke mindre end syv timer. Forud for mødet havde jeg sendt ham et "brev" med en masse tanker og følelser, som lagde grund for snakken. Der kom mange ting frem, vi måske skulle have snakket om tidligere. Men hellere sent end aldrig.

Og hvad så?
Jamen så kom vi til at ses igen ugen efter. Og kom til at kysse ... og senere kom vi altså også til at have en lille smule sex. Efter dét var vi jo nødt til at snakke endnu mere. Hvad skal vi? Hvorfor, hvordan og så videre. Siden da har vi set hinanden jævnligt. Ingen af os følte, at vi var "færdige" med hinanden, så at sige. Så vi giver det en chance til. Det har holdt hårdt, fordi jeg har haft det RIGTIG skidt rent psykisk. Men han er noget af det eneste, der kan give mig ro, selv når bølgerne går meget højt indvendigt.

I fredags blev vi oppe til klokken fire om morgenen. Jeg fik langt om længe fortalt ham om, hvad der skete i børneværelset, da min bror og jeg var små. Jeg græd kun lidt. Havde slet ikke planlagt at skulle sige det lige dér, men så faldt snakken hen, hvor det føltes "naturligt" (haha, som om den slags nogensinde bliver naturligt at tale om). Jeg fortalte også om nogle andre oplevelser med mænd, da jeg var yngre, hvor jeg har følt mig paralyseret, ligegyldig, som en genstand og ligegyldig, så længe han fik, hvad han ville have. Han blev ret chokeret, og jeg havde det faktisk rigtig mærkeligt med at sige det højt. Men det var også godt, kunne jeg mærke. Han sagde, at han meget bedre forstår nu, hvorfor jeg gør, som jeg gør, nogle gange. Men det er godt nok en væmmelig tanke, synes jeg, hvis vi når dertil engang, hvor han skal møde min bror igen - og vide dét om ham!!

Jeg er stadig i psykiatrisk behandling. Det fortsætter de næste to års tid, regner man med. I morgen har jeg en opfølgende samtale vedrørende medicin. På onsdag starter jeg på anden halvdel af mit 9. semester. Jeg valgte i efteråret at gå ned at læse på halv tid, så jeg har fordelt 9. semester ud over to semestre. Det betyder, at jeg har skubbet specialet et semester. Oprindeligt skulle jeg være godt i gang med at skrive det nu, men det kunne jeg godt se, at jeg ikke ville være i stand til. Jeg er ret spændt på (og lidt bekymret for) at skulle tilbage på studiet - jeg har kun haft meget lidt undervisning hen over efteråret på grund af skemalægning og praktik én gang om ugen i halvanden time hele november, så det bliver lidt af en omvæltning at skulle til at tage på studiet to gange om ugen, arbejde to aftener om ugen og i gruppeterapi én gang om ugen - på én gang. Det er meget lidt aktivitet for de fleste, det ved jeg. Men jeg er bange for, hvordan jeg kommer til at kapere det. I efteråret var det blandt andet studiet, der knækkede mig så meget, at vi var ude i at snakke om, hvorvidt jeg skulle sygemeldes i en periode eller ej. Den snakker jeg også med min behandler om i morgen, synes jeg.Up

Hvad er der ellers at sige? Det ved jeg ikke rigtigt.

Mig selv

Oprettet den: 30-11-2018 19:08:52
Jeg beskrev i mit ikke sidste men forrige indlæg, at jeg havde set en lidt ældre mand udelukkende til sex. Jeg så ham to gange, og det var vældig spændende - han er alt det, A ikke er i sengen - dominerende, gør hvad han føler for uden at spørge først, lidt hårdhændet og samtidig opmærksom på, at jeg også skal have noget ud af det. Og så holder han - længe.

Men jeg har alligevel sagt til ham, at vi ikke kan ses mere. Sidst, han var her, opdagede jeg undervejs, mens vi havde sex, at jeg bare opførte mig som hans sexlegetøj. Jeg var overhovedet ikke til stede. Faktisk ventede jeg mest på, at han kom, så det ville blive overstået. Jeg havde allermest lyst til at græde, bede ham stoppe og skride. Men det gjorde jeg ikke. Sådan er jeg ikke.

Efterfølgende måtte jeg erkende, at jeg slet ikke havde mig selv med i det setup. Det forvirrer mig, fordi jeg tidligere har sprunget fra den ene til den anden, uden det har været noget problem. Men det kan jeg åbenbart ikke mere - eller ikke lige nu, i det mindste.

Der er rigtig mange ting i mit liv lige nu, som ikke er, som det plejer at være. Jeg føler mig slet ikke som mig selv - jeg kan overhovedet ikke kende mig selv. Det er både befriende, fordi det jo tydeligvis ikke fungerede før, men det er også pisse skræmmende, fordi jeg ikke føler mig fortrolig med mig selv.

Jeg har swipet lidt på Tinder efterfølgende, men helt ærligt, så har jeg lidt givet op på den slags lige nu. Det føles meget formålsløst. Jeg vil ikke have nogen anden. Og jeg kan ikke overskue at skulle lære nogle nye at kende - nye idioter - før den næste gode kommer - som jeg måske opbygger et et eller andet forhold til - før han også forsvinder.

På søndag skal jeg møde A igen efter to måneder. Han vil gerne snakke. Jeg ved ikke rigtigt om hvad. Han siger, han har det dårligt. Da han skrev det, skrev han også, at han håbede, jeg har det bedre end ham. Haha. Kom faktisk næsten til at grine.

I dag er det to måneder siden, han skred. Han kom op i lejligheden omkring klokken 18, og han var ude igen cirka klokken 20. Hold kæft, det har været nogle ulidelige måneder. Vi skal mødes på en café i nærheden. Jeg nægter at få ham hjem til mig selv - eller komme hjem til ham. Tanken om at skulle se ham gå herfra igen uden planer om at komme tilbage snart, ødelagde mig rigeligt én gang. Og tanken om selv at skulle forlade hans lejlighed uden at måtte komme tilbage igen, er lige så ubærlig. Så nu gør vi sådan.

I går startede jeg op som deltager i et forskningsprojekt på Rigshospitalet, hvor de følger nogle nydiagnosticerede som mig igennem 5 år, og det er både psykologisk og biologisk. Det var pisse grænseoverskridende. Der var mange spørgsmål, jeg fik det fysisk dårligt af at skulle svare på. Fx lød ét af dem på, om jeg nogensinde er blevet udsat for seksuelt misbrug. Det tror jeg ikke. Men jeg er faktisk ikke sikker. Der var også andre ting, men jeg ved ikke, måske det bliver ALT FOR meget at dele herinde.

Pink.

Er jeg så sådan én ... af dem?

Oprettet den: 07-11-2018 02:19:01
Det gik op for mig forleden ... jeg blev sgu næsten helt forskrækket, da jeg kom til at tænke på det. Og så alligevel - det var jo ikke så slemt ... der skete jo ikke noget vildt ... det var jo aldrig så voldsomt ... men .. det skete jo ... alligevel ... i et eller andet omfang.

Jeg har længe prøvet at finde en forståelse for mit forhold til sex - mit noget forkvaklede, noget forvredne forhold til sex. Jeg har haft sex med 15 forskellige mænd på tre år - og i løbet af de cirka to var jeg sammen med den samme - mere eller mindre. 20 mænd i alt, fra jeg var 16. Det er 10 år siden. Det er måske ikke så unormalt. Men de sidste år - jeg har været så ligeglad - med sex, med mig, med min krop, med alt, hvad sex indebar.

.. og lige pludselig for nylig slog det mig. Måske har det noget at gøre med, at min storebror forgreb sig på mig, da jeg var lille. Han er 2½ år ældre end mig, og vi har haft det, jeg husker som et ellers helt normalt søskendeforhold det meste af tiden - bare lige med undtagelse af, når vi var alene hjemme, da vi var hhv. cirka 8-9 og 11-12.

Som sagt ovenover, så var det ikke særlig voldsomt. Jeg har fx aldrig set ham nøgen. Men der skete nogle ting, børn ikke skal gøre sammen - om det har været uskyldig barneleg fra hans side, eller hvad det var - det er egentlig ligegyldigt - jeg var skidebange for at være alene hjemme med ham i den periode, fordi jeg vidste, hvad der kunne ske.

Det forskrækkede mig egentlig lidt at komme i tanke om det. Jeg har ikke tænkt på det i MANGE(!!!) år - og ALDRIG sagt det til en levende sjæl. I mange år havde jeg faktisk fuldstændig glemt, at det nogensinde var sket.

Og nu bliver jeg så pludselig i tvivl om, hvorvidt det var overgreb - eller om jeg bare reagerer for meget. Og jeg har jo heller ikke lyst til at være "én af dem" - sådan én, der er blevet udsat for den slags griseri .. kan man benægte sig ud af den slags?

Ved ikke helt, hvorfor jeg skriver det herinde. Det er jo ingen dagbog. Men jeg har ikke rigtigt så mange andre at sige det til lige nu.

Det var bare dét.

<< første side < forrige side [1] 2 3 4 5 6 7 8 næste side > sidste side >>

Gæstebog

Her kan du sende en hilsen til brugeren af denne profil. 

Navn Indlæg
We.king

Oprettet den: 02-08-2020 01:24:19
     

Hej Pink

Hold da op.
Jeg er meget imponeret over din åbenhed og din ærlighed.
Jeg har kæmpe respekt for din blog.
Jeg har kæmpe respekt for, at du har lyst til og overskud til at dele dine inderste tanker og udfordringer.
Jeg har kæmpe respekt for, at du tør bryde med samfundets stigmatisering overfor psykiske problemer og lidelser.
Af en eller anden grund er det helt ok, at fortælle, at man har været indlagt med en brækket arm eller blindtarmsbetændelse. Men at fortælle at du har været indlagt på psykisk afdeling, det er noget helt andet... Du har den største respekt herfra.

Jeg er glad for, at du har fået afleveret specialet. Det må være rart at det er "overstået". Jeg håber at det er gået godt.

Jeg ved godt at det er nemmere her, hvor du er anonym. Men du er pisse modig når du tør skrive sådan en blog. Og den er yderst velskrevet.
Derfor synes jeg at du skal fortælle dine venner at specialet er overstået og hvordan det er gået.
Jeg synes også at du skal overveje din blog. Den vil gøre sig godt på psykiatri fondens eller lignende hjemmesider.

Der er vel ikke noget at sige til, at du ikke har haft lyst eller overskud til sex. Hovedet har jo ligesom haft andet at lave end at tænke på sex. Du har været i overlevelses mode. Fokus har været på at komme ovenpå.
Men det lyder som om, at overskuddet lidt efter lidt er ved at komme igen. Jeg er sikker på at alt det du ikke gider, har lyst eller overskud til lige nu, nok skal komme igen. Men ting tar tid.
Ligesom genoptræningen efter en knæ operation (ja undskyld min fysioterapeut henvisning) tar tid, så tar det også tid at komme ovenpå en mental overbelastning eller "skade".

For at slutte hvor jeg startede.
Jeg synes at du er pisse sej.
Jeg synes at du er pisse modig at skrive dette indlæg.
Vi skylder dig en kæmpe respekt!

Lige til sidst.
Skulle du en dag have lyst til at snakke med en anonym. Én du ikke behøver se i øjnene, så er jeg ret god til at lytte.
Min gæstebog er privat, og du er altid velkommen

Kæmpe kram


Justawish

Oprettet den: 01-08-2020 20:05:46
     

Hej Pinkneglelak.

Tillykke med dit mod. Det er flot at du tør skrive den blog som du har skrevet, det er virkelig flot af dit at du tør dette. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det har kostet lidt på din konto at stå frem og skrive det, du der har skrevet.

Det er både flot og sejt gået af dig.

Jeg er stolt af dig på dine vegne og håber at det mod du der har brugt vil bringe dig så meget og langt videre i dit liv og du finder den rigtige, der kan elske dig, for selvom du skriver, det ikke rigtig er det, du søger, så har vi alle brug for den, der elsker os, for den vi er.

Jeg syntes du er en sej kvinde, som jeg kun kan have respekt for.

Håber da alt det bedste for dig fremover

Knus og kram
Just a wish


Nordisk viking

Oprettet den: 13-06-2020 05:14:28
     

Pænt billed på din profil god numse


21cm

Oprettet den: 15-09-2019 22:49:13
     

Tak for Update - godt du er ved at få styr på det hele - og lyder frækt med et voldsomt sex-drive


Jyde Manden

Oprettet den: 15-09-2019 01:27:18
     

Du har besked på Skype


<< første side < forrige side [1] 2 3 4 5 6 ... 38 næste side > sidste side >>

Nye kommentar

____Medlemmer med billede____

____Sidste nye kommentar____

____Sidste online profiler____

Vi anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og annoncer. Du kan læse mere om cookies og personpolitik, se Privatlivspolitik.

Ved at klikke OK eller navigere videre på hjemmesiden, godkender du samtidig brugen af cookies.