Det startede i et chatforum. Et af de fora, hvor folks ”nicks” er meget forskellige, og mændene er i klart overtal. De var begge gået ind i det rum, der blev kaldt ”rollespil 2”. Et rum, der kan rumme 50 profiler, og hvor det er muligt at kontake hinanden på kryds og tværs, i sikker skjul bag anonymitetens slør.

Maries nick var ”chattæve sgr”,  Hans havde logget på som ”Den Vandrende(M42)”.

Som så ofte før, var det Hans som  henvendte sig først. Kvinderne er i klart undertal og kan vælge og vrage, så mændende, eller i hvert fald  Hans, havde fundet det nødvendigt at udvælge sig de nicks som umiddelbart virkede interessante , sende en lille venlig hilsen, gerne til flere på en gang, og så se om der var respons på et af dem.

Efter at have afsendt tre hilsner til 3 forskellige profiler, lyste skærmen op med en rød linie.

”chattæve sgr ”: Hej tilbage, hvad vil du mig?

Marie skiftede sender-adresse, og fortsatte chatten med ”BrønshøjM29”, som lige var ved at fortælle hende, at han havde knappet sine jeans op, og stukket en hånd ned i sine boxers.

”Den Vandrende(M42)”:  Er det tæven som spørger”

Marie kiggede på skærmen og derefter rundt i rummet. Der var stille på kontoret, folk var til frokost, men risikoen for at blive afsløret skræmte hende alligevel lidt. ”chattæve sgr perv” gik ikke godt i spænd med hendes ry og rygte. Det ville være ødelæggende for hendes selvagtelse, hvis nogen opdagede at hun i cyberspace gik for at være en tæve, og endnu værre, hvis nogen opdagede, at hun affandt sig med at blive tiltalt på denne måde. Men det værste var næsten, at Marie følte sig fristet til at svare. Hun havde leget med tanken i lang tid………….at bevæge sig lidt ud på en line, bruge cyberspace til at udgive sig for at være en anden Marie, end den Marie som alle kendte. Dygtige, flittige og ansvarlige Marie, med styr på job, økonomi og livet generelt, og som allerede i en alder af 25 var begyndt at bevæge sig op af karrierestigen.

Marie bed sig i læben…tog en dyb indånding.

”chattæve sgr ”: Ja herre, det er tæven som spørger.

Idet Marie havde trykket på ”send” kunne hun mærke at blodet strømmede op i hendes kinder. De måtte være blussende røde, tænkte hun.

”Den Vandrende(M42): Hvor gammel er tæven?

”chattæve sgr”: 25 år, herre.

Hans overvejede det svar han havde fået.  Han var 42 år, men ingen ”gammel gris”. Brugte nettet som en adspredelse, lidt godt lir og chat, men altid med kvinder tæt på sin egen alder. Tommelfingerreglen for en social acceptabel relation, var i Hans’ verden, sin egen alder, dividere den med to, og så lægge 7 år til. Altså 28 år. Og svaret han fik fra ”chattæve sgr ” var 25.

Det er cyberspace, hvorfor ikke, tænkte han, der kommer nok ikke noget ud af det alligevel,

”Den Vandrende(M42)”: Er tæven hjemme eller på arbejde?

 ”chattæve sgr ”: Jeg er på arbejde, Herre

”Den Vandrende(M42)”:Hvad tøj har den på i dag….altså tæven?

Marie studsede…..”den” skriver han…er jeg nu en ting. Men hun blussede også lidt ved talemåden, at blive degraderet fra at være menneske, til blot at være et objekt. Et objekt, hvis mål blot er at underkaste sig, og at være til rådighed. Der var nu kun 10 minutter tilbage af frokost-pausen, så hun skyndte sig at skrive.

”chattæve sgr ”: Jeg har en sort nederdel og hvid skjorte på, herre

”Den Vandrende(M42)”: Og indenunder, tæve?

”chattæve sgr ”: Et par røde blonde trusser, og en sort BH..

”Den Vandrende(M42)”:Ved tæven ikke, hvordan den skal tiltale Herren?

”chattæve sgr ”: Undskyld herre….jeg glemte det herre.

”den Vandrende”: Som straf, skal den trække trusserne ned, og sidde med dem om anklerne i 3 minutter. Jeg tager tid, når den må trække trusserne op igen. Skriv til mig, når trusserne er nede om tævens ankler!

Marie læste med vantro beskeden…kunne føle varmen i sine kinder, og et sug i maven. Der var 7 minutter , til forkostpausen var slut, og folk plejede at komme tilbage i det åbne kontorlandskab. Den ville være svær at forklare sig ud af med æren i behold.  Hvad ville folk ikke sige, tænkte med gru på, hvordan de to fra juridisk afdeling, stadig, her 5 år efter julefrokosten, blev mindet om deres eskapader i kopirummet. Stilheden i det store rum var larmende, indtil den til Maries overraskelse blev brudt ved lyden af hendes stol der gav sig. Hun havde lette numsen, ført hænderne op under nederdelen, og trak nu sine trusser ned, så diskret som muligt, forsøgte at gøre det på en sådan måde, at nederdelen ikke samtidigt blev trukket for meget op.

”chattæve sgr ”: Nu, herre

”Den Vandrende(M42): Nu hvad, tæve??

”chattæve sgr ”: Tævens trusser er nede om dens ankler, herre

”Den vandrende(M42): Dygtig tæve….jeg starter klokken!