Nej det kan godt være, men så må de sgu bare stramme lidt an! Sagde han med gennemslagskraft, så pludseligt, at næsten alle i rummet hoppede i deres stol af forskrækkelse. Han havde siddet helt stille nede for enden af bordet det meste af mødet igennem, med en finger tænksomt kærtegnende de sorte bakkenbarter, og hørt på os andre skændes over budgetteringen. Jeg rødmede ved tanken om hvor dumme vi må have lydt i hans ører. Men det meste lød nok dumt i hans ører.

Han gav mig et kort, forlegent smil da vores veje krydsedes på vej ud af døren efter mødet, og jeg reflekterede igen over hvad der kunne være sket hvis jeg havde mødt ham et andet sted end på jobbet. Hvad jeg kunne have gjort ved den mand.

Jeg havde arbejdet der i et halvt år nu, og lige siden den dag, hvor han kom farende ind til min jobsamtale som en anden orkan, havde han haft min fulde opmærksomhed. Han var min chefs chef, så jeg havde ikke særlig meget at gøre med ham på daglig basis. Heldigvis. Jeg kunne aldrig koncentrere mig ordentligt når han var i nærheden. Han var bare så…. Ja, rålækker, men det var ikke bare det. Han var så stærk, så intens, så krævende af dem omkring sig, så… Jeg rystede på hovedet af mig selv da jeg for 25. gang måtte tvinge mig selv til at indrømme at han var dominerende. Dominant. Alpha-han. Det var ikke en sandhed jeg brød mig om, så jeg skød tankerne fra mig og koncentrerede mig om arbejdet.

Det var fredag og klokken halv 4 begyndte fredagsbaren. Den var altid meget besøgt, blandt andet af mig selv. Det var nu fantastisk at ende en hård arbejdsuge med en kold øl, og hygge med kollegerne. Det var faktisk et sted hvor folk var rigtig søde, så det var fedt at få lidt fritid sammen. Med tiden tog folk dog hjem, og til sidst besluttede jeg at gøre det samme. Vi mødtes tilfældigt ved døren, og han holdt den åben for mig med et galant buk og et gavtyve smil. ”Af hjertet tak, min gode herre.” Sagde jeg kækt, og han blinkede til mig. Wow, Kevin blinker! ”Nå, hvad skal du så i weekenden?” spurgte han mig da vi nåede ud på vejen, og jeg fortalte ham, næsten stammende, om min rolige hjemmeweekend med bøger, løb og selvforkælelse. Han spurgte om hvilke bøger jeg læste, og da jeg fortalte ham om min passion for gammel dansk litteratur lyttede han opmærksomt, holdende øjenkontakten så meget som man nu kan mens man går. De der borende, sorte øjne, som om han ser alt det, jeg ikke siger.

Da vi nåede til busstoppet blev stemningen dog pludselig trykket, akavet stilhed, og han kiggede opmærksomt på mig ud af øjenkrogen, mens jeg rødmede dybere og dybere, overvældet af lysten til at give ham mit nummer og sige han skulle ringe hvis han kedede sig. Til sidst kom hans bus dog, og han stoppede i midtergangen for at vinke farvel til mig da den kørte væk. Shit, hvad skete der lige der?

Det var det samme om mandagen, vi mødtes tilfældigt på vej ud af døren samtidig, og var, af omstændighederne, tvunget til at følges op til bussen. Jeg var sikker på at det kun var gode manerer der gjorde at han overhovedet snakkede med mig, og for hvert minut han gik der, ved siden af mig, så roligt og selvsikkert, blev jeg mere og mere overbevist om at han måtte synes jeg var spild af luft. Men så var han der igen om tirsdagen, og torsdagen, og næste fredag igen, og jeg begyndte at undre mig over hvad der havde ændret sig i hans daglige rutine siden han pludselig gik præcis samme tid som mig hver dag, især med tanke på at jeg gik på meget varierende tidspunkter. Med tiden vænnede jeg mig til hans selskab, og begyndte at slappe lidt mere af omkring ham, og perioden med akavet stilhed ved stoppestedet blev kortere og kortere.  Med irritation bemærkede jeg dog, at jo mere jeg slappede af omkring ham, jo nemmere kom jeg til at småflirte med ham. Must not flirt with the boss!!

Men hans reaktion på mit flirteri, de blikke han gav mig, tonen i hans stemme, fik det til at løbe mig koldt og kildrende ned ad ryggen, og jeg indså at jeg var nødt til at finde ud af, om han virkelig var det, som jeg efterhånden mistænkte ham så groft for at være.

Lejligheden bød sig fantastisk en uge senere: Han kom over for at aflevere en opgave til mig, og mens han stod lænet over bordet ved siden af mig, forklarede om opgaven og viste mig papirerne, greb jeg ligeså roligt fat i mit løse hår og hev det hele hen over den ene skulder, blottende min hals og nakke, hvor håret ellers havde skjult de blå mærker, hvor min elsker havde grebet og ført mig hårdt ved nakken i weekenden. Og så lænede jeg mig ellers frem og koncentrerede mig helt og holdent om papirerne han viste mig, rolig i den viden, at ingen detalje undgik hans blik.

Beviset for hans årvågenhed faldt snart: En kort pause i hans talestrøm, mens jeg ud af øjenkrogen kunne konstatere at han stirrede på min hals. Han koncentrerede sig hurtigt om arbejdet igen, men det var tydeligt at han var ude af fatning; snublede over ordene og mistede overblikket over diverse detaljer. Da han var færdig med at forklare rettede han sig op, og et øjeblik kiggede han vurderende ned på mig. ”Katrine, jeg forventer at du løser denne opgave til fuldkommen perfektion. Om du så må blive her til klokken 1 i nat, så skal den ligge, færdig og klar, på mit bord inden kl. 9 i morgen tidlig. Er det forstået?” Og med disse ord vidste jeg hvad han var. At han var hvad jeg var, og at hvad enten vi ville have det eller ej, så var spillet nu startet. ”Ja, Chef.” Svarede jeg, og bøjede ydmygt mit hoved. Han stod over mig et kort sekund endnu, inden han drejede om på hælen og målrettet gik tilbage til sin plads.

Og sådan gik det til, at jeg nu havde min chefs, chefs fulde opmærksomhed, for godt eller for ondt. Og som ugerne gik var der flere af mine kolleger der kommenterede, om Kevin mon havde set sig sur på mig eller lignende, for de syntes godt nok han krævede lige lovligt meget af mig. Og når alle var gået hjem mødtes vi tilfældigvis ved døren, på vej ud samtidig, og var, af omstændighederne, tvunget til at følges til bussen. Som mus om den varme grød, for vi vidste godt begge to, at det var en virkelig dårlig idé at lege denne leg her, på arbejdspladsen.

…

”Åh det bliver godt med en øl!” Sagde han til en ven, på vej hen mod fadølsanlægget i kantinen, hvor jeg tilfældigvis stod og skænkede en øl til mig selv. Da de nåede derhen, var jeg færdig med at fylde glasset, perfekt med skum på toppen, og før jeg nåede at tænke over det, havde jeg rakt glasset til ham med ordene ”Værs’god min Herre.” Han stoppede brat i sin samtale og stirrede målløs på mig, det fyldte glas i hånd. Heldigvis brød hans venner snart sammen i grin: ”Jamen dog lille frøken, er De blevet serveringspige i dag?” Og jeg smilede stort og skyndte mig også at fylde glas til dem. Puha, krise afværget.

Jeg skyndte mig at tage min øl og smutte over til mine kolleger, med ryggen strategisk mod ham, og der gik ikke længe før jeg igen hyggede mig og grinte afslappet. Øl løber dog altid lige igennem mig, og snart søgte jeg mod en af de store, flerrummede unisex toiletter der lå spredt rundt om på kontoret.  Mens jeg sad der, indså jeg, at jeg allerede kunne mærke øllen, og jeg tog mig god tid til at rette på håret, tøjet og læbestiften, og ikke mindst tage mig samen. Da jeg låste op og gik ud i rummet med håndvaskene stod han og vaskede hænder. Vores øjne mødtes i spejlet og noget ved hans blik naglede mig til stedet.

Uden et ord fastholdt han mit blik mens han vaskede sine hænder færdig, og med rolige, kalkulerede bevægelser greb han et stykke papir, tørrede sine hænder, vendte sig om og kiggede på mig med et undersøgende blik: ”Du gør det med vilje?” Jeg gispede, forskrækket over at han så pludseligt satte ord på vores leg. Den leg der, indtil dette øjeblik, sagtens blot kunne have været min fantasi der løb af med mig. Jeg kiggede genert ned på mine fødder. ”Nej. Det, øh, det sker bare. Jeg kan ikke…” Fremstammede jeg, mens mit hjerte bankede som en stortromme i mit bryst. Han tog de tre skridt hen til mig og stod længe foran mig og kiggede ned på mig, mens jeg, ærbødigt afventende, kiggede ned på hans fødder. Med ét velkalkuleret skridt gled han om tæt bag mig, rakte frem og tog fat i mit løse hår, hev det langsomt over til en side og blottede min nakke. Jeg gøs og mærkede hårene på mine arme rejse sig ved hans berøring. Fuck! Rør mig mere. Uendeligt langsomt, og én finger ad gangen, placerede han sin hånd på min nakke, lige der hvor de blå mærker havde været for 3 uger siden, lige der, hvor man får så fuldkommen kontrol over den anden persons hoved.

Jeg gispede igen, denne gang af ophidselse, da han strammede grebet om min nakke til det var næsten smertefuldt. ”Det var sådan her du fik de blå mærker.” Konstaterede han, og jeg kunne ikke andet end at synke hårdt og nikke blidt. Han knurrede dybt nede i halsen, og med sin krop pressede han mig langsomt op mod væggen, til jeg stod helt fastklemt, ham på den ene side, væggen på den anden. Han bevægede sine fingre og mit hoved røg op og til siden så jeg kiggede ham lige i øjnene. Han kiggede ned på mig, koldt og dominant og intenst, og jeg kunne have svoret han skulle lige til at kysse mig, men i sidste øjeblik flakkede hans blik fra mit og ned på mine nys malede pink læber. Han rynkede brynene og knurrede irriteret, bevægede sig ind til et kys, men drejede af i sidste øjeblik, bevægede sig ind til et andet kys, men drejede igen af lige inden vore læber mødtes. ”Hmmmm, fucking læbestift.” Han strammede grebet om min nakke yderligere, og jeg fortrak mig kort i smerte, inden han, med et irriteret grynt, skubbede sig væk fra mig og forlod lokalet.

Jeg stod der lidt, lænede mig op ad væggen og fik min puls under kontrol. Mit blod var som ild og min nakke var stadig varm og øm efter hans greb. Fuck hvor havde det været frækt! Og så forbudt, og så forbandet tæt på. Hmmmm, fucking læbestift. Hurtigt greb jeg noget toiletpapir og gned mine læber rene. Den undskyldning skulle han ikke have igen!

Da jeg kom ud var han allerede gået hjem, og mit humør sank så drastisk, at jeg snart fulgte hans eksempel. Hele weekenden var jeg rastløs, kunne ikke tænke på andet end mandag, og ham, og hvad der var sket. Men mandag kom og gik, og han ikke så meget som kastede et blik i min retning. Tirsdag var det samme, og da vi nåede torsdag var jeg godt og grundigt overbevist om at min læbestift for evigt havde kostet mig chancen. Så jeg besluttede mig for at løbe det væk. Mit kontor havde et gratis træningsrum i kælderen, og sent torsdag kunne man som regel have det for sig selv, da de fleste skulle nå i banken eller på apoteket eller hvad de ellers ikke kunne nå andre dage end torsdag.

Da jeg stod i omklædningsrummet og skiftede hørte jeg døren åbne og lukke, og bandede stille for mig selv over at jeg nu ikke fik træningsrummet for mig selv. Da jeg kiggede op for at se hvem det var, forsvandt mit falske smil dog som dug fra solen. Der stod han: Skjorte og slips og et blik der slog al luften ud af mig. Han kiggede vurderende op og ned ad mig, som jeg stod der, i shorts og bh med t-shirten i hånden. Roligt lukkede han døren bag sig, og jeg gispede og tabte min t-shirt da jeg hørte låsen smække. Han fastholdt mig med sit blik, mens han langsomt spankulerede over til mig, stoppede først da han var helt tæt på, og kiggede ned på mig med et blik som stål. Jeg reagerede instinktivt; han havde ikke sagt det, men der er kun en måde at reagere på sådan et blik, og uden at tage mine øjne fra hans, sank jeg langsomt ned på knæ med armene krydset bag ryggen.

Han kiggede overvejende ned på mig, sukkede opgivende og lagde hånden på mit hoved så jeg slog blikket ned. ”Det holder ikke det her, det ved du godt ikke?” Hans hånd var stadig på mit hoved så jeg nøjedes med at nikke som svar. Han sukkede igen: ”Hvorfor gør du det så?” Jeg rystede på hovedet med en klump i halsen, kunne ikke svare. ”De lange blikke, den måde du rødmer, læbestiften… Hvorfor frister du mig, når du godt ved, vi ikke kan gøre det?” Han har lagt mærke til at jeg ikke går med læbestift længere!  Min hals snørede sig sammen af lyst og frustration, og jeg kunne ikke andet end at ryste på hovedet som svar. Jeg ved det jo ikke, jeg kan ikke lade være! Og jeg indså at jeg rystede over hele kroppen af spænding, lyst og frygt.

Han må også have opdaget det, for han førte blidt sin hånd ned og aede mig beroligende på kinden. Og dér slog det klik for mig; jeg drejede hovedet og kyssede hans håndflade. Han lukkede øjnene, og da han ikke trak hånden til sig bed jeg ham blidt i blommen af tommelfingeren. Jeg stjal mig til at kigge op på hans ansigt, og da jeg så hans læber skilles for et stille støn var jeg allerede ved at eksplodere, og jeg tog forsigtigt hans finger i munden og suttede blidt på den. Han åbnede øjnene og kiggede ned på mig, med et blik der brændte af lyst, og vrede.

Før jeg vidste af det havde han grebet mig om halsen og næsten slynget mig op og ind i væggen. Han pressede sin krop mod min, strammede grebet om min hals, og langsomt, iskoldt, løftede han mig op til jeg var i øjenhøjde med ham, og mine fødder hang lige over gulvet. Han kiggede mig stadig lige i øjnene, og jeg kiggede tilbage med et bedende blik. Kys mig. Og det gjorde han: Pludseligt, hårdt og lidenskabeligt. Vores tunger slyngede sig om hinanden og han bed mig hårdt i læben, og jeg vidste ikke om prikkerne for mine øjne skyldtes mangel på luft, eller at alt blodet i min krop var faret ned mellem mine ben.

Der lød stemmer ude i gangen, og lige så pludseligt som han havde kysset mig slap han mig igen og trak sig væk. Vi stod begge bomstille og lyttede efter stemmerne, mig hivende efter vejret. Heldigvis bevægede de sig væk fra os, og snart var de borte. Han skuldre faldt og han åndede langsomt ud, og så kiggede han tilbage på mig, vredere end før. ”Kan du se? Det går ikke det her!” Jeg stirrede blankt tilbage på ham, anede ikke hvad jeg skulle sige, eller om jeg overhovedet kunne sige noget. Det tog al min selvkontrol ikke bare at hoppe på ham. Han så det, så min lyst og min smuldrende selvkontrol. Han pegede på mig, stak sin finger vredt og truende helt op i ansigtet på mig: ”Drop det!” Kommanderede han og vendte sig om og gik. Som han åbnede døren fandt jeg min stemme igen; ”Det ved du godt… Jeg ikke kan.” Han stoppede brat da han hørte mig, men gik uden så meget som at værdige mig et blik.

Jeg stod som forstenet i flere minutter, svedende, rystende, mit skridt brændte og mine læber var hævede. Jeg kunne stadig smage ham, og for helvede hvor smagte han fantastisk. Jeg havde talt uden at tænke før, men da jeg nu stod og mærkede min egen reaktion på ham indså jeg at det var sandt: Jeg kunne ikke stoppe nu. Jeg ville have denne mand mere end noget andet i verden, jeg måtte have ham, jeg kunne ikke leve uden, koste hvad det ville, og min feberhede hjerne begyndte at udtænke måder at lokke ham på.

….

De næste par uger var et helvede for os begge. Jeg kunne ikke holde øjnene fra ham, og for hver en chance jeg fik lokkede jeg ham. Når vi gik forbi hinanden smøg jeg mig så tæt forbi ham som muligt, hvert et ord, hvert et blik, hver en gestus jeg gjorde i hans nærhed var fyldt med skjulte hentydninger som kun han og jeg fangede, og jeg kunne se hvordan han blev mere og mere frustreret.

Han stod og snakkede med sin chef da jeg kom gående forbi, på vej mod kopirummet. Jeg nikkede til dem begge og smilede ekstra sødt til Kevin, inden jeg smøg mig så tæt forbi ham at vore overarme rørte, og jeg kunne næsten fornemme det stød det gav ham. Jeg valgte med vilje kopirummet helt nede for enden af gangen, der hvor der næsten aldrig kom nogen, og jeg tjekkede at han lagde mærke til det, og sendte ham et lille grin, inden jeg gik ind. Så snart jeg var inde, krakelerede facaden dog. Jeg brændte indvendigt, lysten blev til frustration og frustration til spænding, og hvis jeg ikke kunne få ham ville jeg næsten hellere sige mit job op, end at fortsætte denne tortur. En eller anden havde været så sød at sætte en stol ind i kopirummet, til dem der skulle lave mange kopier, og her satte jeg mig nu, med ansigtet i hænderne og kæmpede mod tårerne.

Jeg hørte dårligt nok håndtaget bevæge sig før han var inde og havde låst døren bag sig. Han kiggede først vredt på mig, men da han så spændingen i mine øjne blev hans udtryk spørgende. Jeg trak på skuldrene som for at sige ”Du ved godt, hvordan jeg har det”, og han nikkede kort og kiggede mig tænksomt ind i øjnene, på tværs af det lille lokale.

Han eksploderede i bevægelse, og før jeg vidste af det havde han mig i sine arme; hans ene hånd holdt begge mine samlet bag min ryg, mens den anden havde et fast tag i mit hår og hev mit hoved tilbage. Jeg gispede af overraskelse, og han kiggede mig undersøgende ind i øjnene inden han blidt lod sine tænder løbe hen over min hage og kæbelinje. Da han pressede sin erektion mod mig, glemte jeg alt om hvor vi var og stønnede, lidt for højt. Han afbrød mit støn ved at hive mit hoved hårdt tilbage, og han sendte mig et strengt blik, mens hans hånd lige så langsomt slap mit hår, og gled frem og ned over mit bryst. Jeg lukkede øjnene og lænede mig tilbage, gav ham adgang til min krop og nød endelig at mærke hans hænder på mig. Han nev mig i brystvorten, og jeg skælvede af lyst og spænding, sendte ham et bedende blik og gned mit skridt krævende mod hans.

Langsomt fandt hans hånd vej ned ad min krop, gned og mærkede og klemte alt hvad den rørte, og da han nåede kanten af mine busker, tøvede han et sekund. Jeg pev og spændte mine hofter mod ham, og med denne lille opfordring fandt han hurtigt vej ind, og ned i mine trusser. Jeg var allerede drivende våd, og da hans finger gled ind i mig, som en kniv gennem smør, så jeg hans øjne udspiles og hørte hans skarpe indånding. Jeg trak vejret dybt og mærkede hele mine krop spændes af lyst, og da han blidt første sin finger ind og ud, mens han gned sin håndflade mod min klit, var jeg allerede halvvejs mod orgasmen. Han mærkede mine muskler spændes rundt om ham, og han stoppede med det samme, mens hans læber fortrak sig i et lille, ondt smil. Åh, ikke endnu.

Han trak hånden op af mine bukser, efterladende sig et spor af mine safter hele vejen op ad min mave. Han havde stadig mine hænder samlet bag min ryg med sin ene hånd, og han brugte nu det tag til at vende mig om og læne mig ind over kopi maskinen. Uden at slippe sit tag i mine hænder trak han hurtigt mine bukser ned, og da jeg hørte lyden af hans lynlås strittede jeg forventningsfuldt med bagdelen. Han smækkede mig hårdt én enkelt gang, hvorefter han uden den mindste tøven hamrede sig hårdt og dybt ind i mig. Jeg stønnede højt af nydelse, al selvkontrol tabt, og han slap mine hænder for at holde mig hårdt for munden. Roligt viklede han mit hår rundt om sin anden hånd, så han havde godt fat, hev mit hoved lidt tilbage, og så begyndte han ellers at bevæge sig.

Hans hånd holdt hårdt over min mund, men det var mit hår han brugte som modvægt til sine bevægelser, og jeg stønnede dybt af nydelse, mens mine øjne fyldtes med tårer af smerten fra min hovedbund. Han var hård som sten inde i mig, og han udnyttede til fulde hver en millimeter af både sig selv og mig, skiftede subtilt vinklerne for sin indtrængen og sørgede for at vække og røre hver eneste nerve, og der gik ikke længe inden jeg mærkede musklerne trække sig sammen indeni.

”Nej.” Hviskede han hæst da han mærkede at jeg nærmede mig, men fremfor at stoppe op eller sætte farten ned, øgede han både kraften og intensiteten af sine bevægelser, og hvor godt jeg end kæmpede gik der ikke længe før jeg bukkede sammen, hårdt krampende om ham, og skreg min ekstase ud bag hans hånd. Da jeg kom til mig selv igen, stod han bøjet ind over mig med panden hvilende mod min ryg, mens tilfældige muskeltrækninger pumpede de sidste dråber ind i mig.