Næste dag da jeg skulle tage tøj på rystede Jeg over hele kroppen, tanken om at skulle have noget andet på end jeg plejede, gjorde mig nervøs. Jeg tog min chemise på, hofteholder og strømper og de små trusser. Jeg havde mest lyst til, at tage en ankellang nederdel på, men for det første passede den ikke til årstiden og desuden ville Tom nok ikke bryde sig om det.
Inden jeg fik tænkt mig mere om, ringede telefonen, det var Tom. Han spurgte hvad tøj jeg havde taget på, uden videre svarede jeg, at jeg endnu ikke havde taget noget på. Godt sagde han, for du skal tage det på, jeg viste dig den anden dag. Jeg svarede blot ja. Jeg kommer forbi og følges med dig sagde han. Han sagde ikke farvel, men afbrød blot forbindelsen. Jeg gik ind i soveværelset og tog sættet ud han havde taget frem den anden dag. Det var længe siden jeg havde haft det på, det var ikke noget, jeg normalt ville bruge på arbejde. Både nederdelen og jakken var stramme og ubekvemme når man skulle arbejde, til gengæld var det meget elegant og jeg kunne næsten allerede høre Britt spørge, om hvor jeg skulle hen. Jeg fandt en bluse, som passede til det og jeg havde lige fået den og nederdelen på, da det ringede på døren. Jeg vidste det var Tom. Hvorfor skulle han komme og hente mig? Jeg ville jo egentlig ikke have noget at gøre med ham, men alligevel kunne jeg ikke afvise ham, jeg var lidt forvirret, da jeg lukkede ham ind.
Han tog mig under hagen og kyssede mig. Har du lavet kaffe spurgte han? det havde jeg og jeg gik ud for at hente en kop til ham. Han studerede mig intenst, som om han ville forsøge, at se hvad jeg havde på under tøjet. Han spurgte nu om, hvorfor jeg ikke havde lagt nederdelen op, jeg svarede, at det havde jeg ikke kunne nå. Det skal du gøre, sagde han, jeg svarede at det kunne jeg ikke nå, inden jeg skulle på arbejde. Han svarede, at han nok skulle fortælle, at jeg kom lidt senere. Jeg havde ikke lyst til at lægge den op nu og jeg svarede at det måtte vente til i aften.
Han sad henne ved spisebordet med sin kop kaffe og sagde stille og roligt, at jeg gik ingen steder, før end den var lagt op. Jeg blev chokeret og utilpas, jeg kunne ikke lide den måde han kommanderede med mig på. Jeg svarede igen nej og gik ind for at hente jakken. Han rejste sig nu hurtigt op fra bordet og gik bagefter mig. Et øjeblik efter, havde han taget fat i min arm og vredet den om på ryggen. Det gjorde ondt og jeg protesterede. Han pressede den opad og sagde samtidig, at nu fik jeg lagt den nederdel op, ellers ville jeg nok blive sygemeldt. Tom var omkring de 22 og en stor fyr og jeg kunne ikke stille noget op overfor ham, det gjorde ondt og jeg var nød til at sige ja. Han slap mig med det samme. Jeg gik ind i stuen og fandt mine sy ting frem. Tom havde sat sig ved bordet igen. Han spurgte nu hvor meget, at jeg havde tænkt mig at lægge nederdelen op, jeg svarede, at det vidste jeg ikke rigtig. Gå ud og sæt nåle i og kom ind og vis mig det, sagde han. Jeg gik ind i soveværelset og tog nederdelen af og lagde den et par centimeter op. Jeg synes ikke mine ben eller lår, var til korte nederdele, jeg var ikke tyk, men havde dog lidt for meget enkelte steder, synes jeg selv. Efter jeg i et par år, ikke havde haft nogen fast fyr, havde jeg taget lidt på de sædvanlige steder. Jeg tog nederdelen på og så mig i spejlet. Nederdelen gik mig nu ca. ti centimeter over knæet. Jeg gik ind til Tom. Han så på mig og bad mig dreje mig rundt, jeg følte mig som en mannequin. Han sagde nu stille og roligt, at jeg skulle lægge den mere op, jeg begyndte, at protestere, men han sagde, at jeg skulle holde mund, og komme hen til ham. Jeg gik hen og stod foran ham. Hent et stykke kridt sagde han. Jeg hentede et inde fra min sykurv og gav ham. Igen stod jeg foran ham. Han tog nu kridtet og tegnede en streg på nederdelen næsten halvt oppe på mit lår. Dertil skal du lægge den op, sagde han. Jeg ville igen protestere, men blev afvist. Du gør det, sagde han og rejste sig. Jeg smutter nu, vi ses på kontoret. Han gik og jeg stod tilbage, og viste ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg gik ind i soveværelset og begyndte at lægge nederdelen op. Jeg gjorde det, selvom jeg ikke ville, noget inde i mig, fik mig til at gøre det, jeg rystede lidt over det.
Da jeg stod foran spejlet og så hvor kort den var blevet, blev jeg ilde til mode. Jeg var ikke vant til, at have så korte nederdele på og det ville betyde, at jeg skulle bevæge mig på nogle bestemte måder, hvis ikke jeg skulle vise noget at mit intime. Tanken gjorde mig varm og igen blev jeg forbavset over mig selv.
Jeg var lige ved, at skulle ud af døren, da telefonen ringede, det var Tom. Har du fået det ordnet, spurgte han, jeg stammede ja. Hvad med sko sagde han?, jeg blev forvirret, hvad mente han, du tager nogle højhælede på, sagde han. Inden jeg fik sagt ja, havde han lagt røret på. Jeg fandt mine lyse pumps frem og tog dem på.
Da Jeg kom ned på gaden og skulle hen for at tage min bus, kunne jeg godt mærke, at jeg var alt for usikker, til at kunne klare en bustur. Jeg prajede en taxi i stedet. Jeg satte mig ind på bagsædet, for at chaufføren ikke skulle overbeglo mig mere end højst nødvendigt. Jeg følte mig meget utilpas, det at sætte sig ind på bagsædet i bilen, havde været svært, uden at komme til at blotte sig for meget, og da jeg havde sat mig ned, var nederdelen krøbet så højt op, at mit bare lår var kommet til syne. Jeg havde, måtte trække alt det jeg kunne i nederdelen, for at få dækket det igen. Da jeg skulle ud, gik det helt galt, da havde chaufføren vendt sig om, og jeg måtte sprede mine ben så meget for at komme ud af bilen, at han fik frit syn op under nederdelen, han smilede og jeg rødmede voldsomt ...
Da jeg kom ind på kontoret næsten en time for sent, var de alle ankommet. Til min store glæde var Britt inde hos Mulow og jeg fik sat mig pa min plads, uden at nogle lagde særligt mærke til mig. Jeg gik i gang med arbejdet. Aldrig havde jeg været så glad for mit lukkede skrivebord, som i dag. Bag dette var min ben og underkrop gemt. Formiddagen gik og jeg havde nødtvunget været nød til, at være oppe at stå et par gange, og også en enkelt gang måtte gå ned i arkivet. Men ingen havde sagt noget, ikke engang Britt.
Tom havde været helt, som han plejede og helt upåvirket over vores forhold.
Jeg var faldet til ro og da Tom kom med noget, der skulle skrives for Munk, sagde jeg ja og drejede min stol halvfems grader, for at benytte min skrivemaskine. Jeg lagde papiret på konceptholderen, først nu lagde jeg mærke til, at den var flyttet. Den befandt sig nu i en stilling som ikke passede mig, den var alt for højt oppe og var næsten lige ud for mit ansigt, jeg forsøgte at ændre på indstillingen, men kunne ikke rokke den. I det samme råbte Munk, at det gerne skulle skrives nu, og at jeg gerne måtte komme ind med det, når det var færdigt. Jeg begyndte at skrive, selvom det var irriterende med den forkerte stilling af konceptholderen.
Jeg havde skrevet et øjeblik, da min telefon ringede, det var lokalt, kunne jeg høre, det var Tom. Jeg blev straks nervøs, for han plejede ikke, at ringe til mig. Sidder du godt, spurgte han, straks blev jeg mere nervøs. Jeg kan se dine dejlige lår herfra, sagde han, først der kom jeg til at tænke på, at der var ingen plade foran på skrivemaskinebordet. Jeg samlede straks benene, alt hvad jeg kunne. Jeg kikkede op og kunne se, at Tom stod nede i arkivet og kunne se hen på mig derfra. Tror du Munk nyder synet af dine lår, spurgte Tom, jeg svarede ikke, men igen gik det op for mig, at jeg sad sådan, at Munk inde fra sit kontor kunne se lige direkte ud på mig. Jeg var holdt op med at skrive. Nu sagde Tom, at jeg skulle fortsætte, men beholde røret oppe ved øret. Jeg gjorde, som han sagde. Det gik nu op for mig, at konceptholderen var placeret, så jeg ikke kunne se ind i Munks kontor, jeg kunne ikke se, om han var der, om han kikkede, eller noget, det var selvfølgelig Tom, der havde pillet ved den. Nu skal vi hygge os lidt, sagde Tom i røret, og jeg blev igen nervøs, nu gør du, som jeg siger, hvis ikke du gør, kommer jeg hen og trækker dig ud på toilettet og boller dig. Han sagde det med en sådan voldsomhed, at jeg kom til at tabe røret. Lone kikkede hen på mig, men fortsatte så videre med sit arbejde. Jeg forsøgte, at skrive videre. Tom sagde nu stille og roligt, at jeg skulle sprede benene, jeg spredte dem lidt, han gentog igen lidt højere, at jeg skulle sprede dem. Jeg spredte dem lidt mere. Så hørte jeg ham igen, du skal fandeme sprede dem, jeg ville ikke, men turde ikke andet, et øjeblik efter sad jeg med dem så spredte, at hvis Munk var derinde, ville han have frit syn til mine trusser. Godt hørte jeg Tom sige, nu bliver du siddende sådan, indtil du er færdig, med det du skal skrive. Jeg kunne mærke, at da jeg lagde røret, blussede mine kinder og jeg følte mig pinlig til mode. Jeg så Tom komme ud fra arkivet og komme hen imod mig, han kom ikke hen til mig, men gik ind til Munk. Idet samme kunne jeg høre, at han talte med Munk, han var altså derinde. Jeg rødmede nu endnu mere, jeg vidste ikke, om han havde set mig, men jeg frygtede det.
Endelig blev jeg færdig, jeg havde været meget længere om det end normalt, fordi jeg var så nervøs. Jeg gik ind til Munk på rystende ben og gav ham det jeg havde skrevet. Han sagde ikke noget, men hans udtryk i ansigtet tilkendegav, at han havde set mig. Igen rødmede jeg.
Jeg havde siddet og arbejdet en ti minutter ved skrivebordet, da Munk kom ud med nogle skemaer, som han gerne ville have jeg skulle udfylde, inden jeg gik hjem. Jeg ville straks gå i gang, da der var temmelig mange, men i det samme siger Munk, at han gerne vil have dem udfyldt på maskine. Straks vidste jeg hvorfor, jeg kunne ikke kikke op, men sagde blot stille ja. Jeg havde før udfyldt disse skemaer, men aldrig før på maskine. Jeg var lige gået i gang, da Tom kom hen til mig, han stillede sig foran mig, han viste mig to fingre, som han skilte ad og jeg forstod desværre hvad han mente, jeg spredte benene, selvom jeg nu vidste, at Munk ville sidde og glo. Tom viste mig fingrerne igen og jeg spredte benene mere. Kort efter kom både Dunow og frk. Svane ind til Munk og jeg vidste nu, at de også ville få samme syn.
Der var mange skemaer, imens jeg sad og skrev, kom Tom med en seddel, som han lagde foran mig. På den stod "flyt lidt rundt på dine ben". Jeg vidste, at det ville betyde, at de helt sikkert ville få mere at se så!
Der gik halvanden time før end jeg var færdig og alle de andre var gået hjem, på nær Munk og Tom. Jeg gav Munk skemaerne og pakkede sammen. Da jeg forlod kontoret, følte jeg det helt anderledes, end jeg plejede, og jeg vidste, at det fremover ville være anderledes, at komme på arbejde.
Så snart jeg kom hjem, skiftede jeg tøj. Jeg ville først tage min joggingdragt på, men kom så i tanke om, at bukserne havde jeg jo ikke mere. I stedet iførte jeg mig min housecoat.
Efter jeg havde fået spist og havde sat mig ind i stuen for at se tv, kom tankerne over mig igen, hvad var det egentlig, at jeg havde indladt mig på, - jeg slog tanken væk, da jeg blev bange ved at tænke derpå, i stedet så jeg på en mand der red på en hest i fjernsynet.
