En af de elever, der meldte fra til turen til svømmehallen efter 9. klasse, var Mille. Og det var ellers den elev, jeg havde ønsket stærkest med på turen for at se hendes fysiske fortrin lagt næsten åbent frem. Men hun følte – som det fremgår senere – en modstand mod mig, som var opbygget over lang tid, og hun ønskede ikke, at jeg skulle få held til at kigge nærmere på hendes krop.

Hun var kommet ind i klassen i 6. Hun var fra Østasien; jeg har glemt hvor. Familien var muligvis flygtninge; men jeg fandt aldrig helt ud af familieforholdene. På et tidspunkt fik jeg at vide, at moderen var stukket af; men så til en skolekomedie dukkede hun pludselig op.

Lige meget. Mille, som vi kaldte hende, var køn og velskabt. Hun knyttede sig hurtigt til Hanne; de var ret ens i krop og højde, og de passede godt sammen i åndelig udvikling, både i skolen og udenfor.

I slutningen af 6. klasse begyndte de at vokse i legemlig udvikling, og især Mille tiltrak sig min nysgerrighed. Hun havde som regel ret stramt tøj, korte t-shirts og shorts eller korte nederdele; en tante hjalp hende vist med at vælge tøj, så hun kunne vise sine fortrin frem, som efterhånden blev tydeligere. Jeg ved ikke, om hun selv vidste det, eller det var tanten, der skubbede på. Jeg holdt mig i skindet, da det kunne være et følsomt emne, og undlod at dukke op, når pigerne havde sport eller lignende.

Men i foråret, mens de gik i 7., var der nogle sportsdage, hvor klassen kunne komme rundt og prøve forskellige sportsgrene, som de så kunne vælge i deres fritid eller senere. En af dagene foregik det på tennisanlægget, hvor nogle frivillige spillere instruerede eleverne. Mille havde i den anledning fået det rette kostume på. Hendes nylonbluse sad meget tæt og viste tydeligt nogle godt begyndende bryster. Når hun spillede, bevægede de sig stort set ikke; men kontakten med stoffet fik knopperne til at stå hårdt frem, så de kunne ses.

Drengene bemærkede det tilsyneladende ikke; men jeg nød til fulde synet, som ikke overlod noget til fantasien. Hun havde også shorts stort set uden ben, så hendes faste lår, som var begyndt at få voksne former, viste sig frem i fuld længde. De bare fødder var stukket i et par flotte, hvide tennissko.

Min opgave var kun at være til stede som klasselærer, så jeg kunne fuldt ud koncentrere mig om hendes udseende. Selvfølgelig prøvede jeg på at virke uinteresseret og på at dele min opmærksomhed til de andre; men jeg tror, at Mille bemærkede mit nysgerrigt blik. Jeg kunne ikke tolke hendes reaktion.

Årene gik, og jeg nød hendes udvikling; i 9. klasse var hun, syntes jeg, bare en fotomodel; men folk omkring hende var knap så begejstrede; hun virkede både hård, afvisende og uselskabelig. Hanne var hendes eneste veninde. Hanne havde også udviklet sig til sin fordel, så de var et fint par. Jeg havde lidt en fornemmelse af, at de havde noget kørende sammen, og at det vakte modstand hos de andre.

I hvert fald nød jeg de timer, hvor jeg kunne gå rundt ved bordene og hjælpe med opgaverne. De to piger var noget moderne og udfordrende i deres påklædning; som regel med et stykke bart mellem t-shirten og shortsene. og ofte var t-shirten så nedringet, at jeg kunne se ned mellem brysterne – de havde heldigvis tit brug for hjælp; men virkede alligevel generede af, at jeg stillede mig, så jeg fik de rette indkigsvinkler. Jeg kunne ikke rigtig greje dem.

Begge piger røg en del, og på et tidspunkt kort før eksamen hørte de, at jeg skulle en tur med toget til Berlin og Prag. Kan du ikke købe cigaretter på færgen, spurgte de. Jeg svarede straks ja og tænkte, at så havde jeg en fin grund til at se dem i sommerferien. Når de var ude af skolen, kunne jeg godt invitere dem hjem, og så kunne der måske komme noget mere ud af det.

Som afslutning på de 9 års skolegang snakkede klassen om en eller anden form for fælles afslutning. Jeg var med til at give ideer, og heldigvis var der stemning for en tur i svømmehallen, hvor jeg ville reservere hallen kun til os. Det blev vedtaget, og jeg gik i gang med reservationen.

Jeg glædede mig mest til at kunne komme nær på Mille, når hun havde fjernet en del af tøjet. Men til min store ærgrelse var Mille og Hanne blandt de elever, der kort inden dimissionen meldte fra turen; de sagde, de ikke måtte for deres forældre. Surt!

Svømmeturen gik alligevel over forventning, og den fik for mig nogle dages efterspil hos en af de kvindelige lærere. En uge senere var jeg nogle dage i Berlin og derefter i Prag, og på hjemturen købte jeg de lovede cigaretter. Nu havde jeg lokkemaden klar.

Så da jeg var vel hjemme efter turen, ringede jeg til Mille og sagde, at nu havde jeg købt cigaretterne; om de kunne komme forbi en dag og hente dem. Vi aftalte, at de skulle komme den følgende lørdag ved 17-tiden, og jeg begyndte at lægge planer.

Lørdagen oprandt, og en halv time efter det aftalte tidspunkt dukkede de op. Jeg havde forberedt et par drinks og noget mad til senere, og jeg havde undladt – som så ofte – at tage undertøj på i forhåbning om noget spændende. Jeg havde t-shirt og shorts, og jeg havde bare fødder. Jeg håbede, det ikke ville virke provokerende, så de ville gå hurtigt igen.

Heldigvis gik det ikke sådan – ikke i starten. Det var en varm sommerdag, så de var også i t-shirts, og så havde de korte nederdele på. De smed straks sandalerne, så de også havde bare fødder. Mit blodtryk steg vist nogle grader.

Jeg fik dem ind i stuen og sat ned; og så tilbød jeg et glas kold hvidvin – fordi jeg tænkte, det så måske ville være nemmere at foreslå et eller andet sjovt, eller måske noget fotografering; jeg havde forberedt noget vovet tøj, jeg havde købt i Prag, som jeg håbede på de ville optræde i.

De takkede hurtigt ja til vinen. Men da jeg havde skænket op, spurgte de, om de kunne få noget vand også. Så jeg gik i køkkenet og fandt glas frem og fyldte en karaffel med vand. Jeg kom tilbage lidt efter, og vi skålede i vinen. "Vi drikker op", sagde Mille; og det gjorde vi så.

Vi snakkede lidt, og jeg begyndte at lufte en tanke om at fotografere dem – helst nøgne, tænkte jeg, mens jeg forestillede mig deres bryster i fri luft og mærkede liv bag bukserne.

De ville gerne se lejligheden, så jeg viste dem rundt. Så bad de om at gå i badeværelset. Jeg gik ind i stuen imens og rettede på tingene og gennemtænkte min plan. De var meget længe i badeværelset, og jeg begyndte at blive urolig for, om et eller andet var under opsejling.

Samtidig med, at de kom tilbage, skete det uforudsete: jeg følte mig svimmel og tænkte, at jeg havde drukket for lidt vand, og at et glas vin åbenbart hurtigt lavede rav i den. Så jeg undskyldte og satte mig et øjeblik i sofaen. Og så husker jeg ikke mere, før dagen efter.

Det vender jeg tilbage til, for nu vil jeg lade Mille fortælle sin version. Jeg fik hende til – noget senere og efter meget pres og overtalelse – at skrive sin version af forløbet. Og også skildre sin oplevelse af tiden i klassen, siden hun kom ind, da det faktisk var anledningen til denne meget specielle oplevelse.

Milles fortælling følger i næste afsnit.