Per dirrede. Måske af spænding, men det var nu ikke til at gennemskue, om han havde sommerfugle i maven.

Det, der til gengæld var ret håndfaste beviser for, var, at han havde en kæmpepik i hånden, og tre kvinder for sine fødder.

Nikoline så det hele fra frøperspektiv, men det var ikke kun perspektivet, der var anderledes i forhold til tidligere, da det var nissen Figur, der havde stået med sin XXXL-nissepik foran hende.

Pers pik var om muligt endnu større end Figurs, og det var tydeligt, at den var lige ved at gå af.

Nikoline spekulerede. Mon det ville sprøjte ud med julestemning, eller ville det være mere traditionelt – altså sperm – der væltede ud og befriede Per for hans enorme spænding.

"Jeg.......er......såååå.......åhhhhhh," stønnede Per og rystede på hovedet, så hans grå manke af hår svingede fra side til side. Han lignede en løve. En gråhåret løve. En gammel løve. Løvefar med tre løvehunner foran sig.

"Lad os så se, hvad han kan, Mumik," sagde Figur og kiggede på den kvindelige nisse, der havde haft hænderne på Per, da han begyndte at vokse.

"Det er længe siden, jeg har oplevet dine evner i den retning," tilføjede Figur.

Mumik smilede til ham.

"Du vil ikke blive skuffet," sagde hun.

"Spred benene og vær klar til at tage mod julens glæder," sagde Mumik.

Majken kiggede på Lis, der lå ved hendes side, og så fangede Majkens øjne Finn. Hendes menneske.

Nikoline så på Alexander, og Lis så ikke andet end Per. Ikke så sært, sådan som han stod. Og så med den størrelse.

Alle de andre nisser, der hørte til de i alt tre per, som var samlet i Nikolines alt for lille lejlighed, stod klinet op ad væggen. Hvis de så bare var så atletiske, at de kunne stå på skuldrene af hinanden, så ville der være plads til, at alle kunne se. Nu stod nogle af dem bag det pikformede juletræ.

Per begyndte at brumme, og de tre kvinder på gulvet, og de andre ved væggene, troede, at der skulle til at ske noget. Han brummede højere og højere, men det var ikke bare en liderlig brummen. En optakt til klimaks. Han brummede, men det var en nynnen. Per nynnede.

"Mmmmmmmmm-mmmm-mmmmmm-mmmmmmmmm...mmmmm," og hans øjne holdt nu fokus på de forskellige personer – og nisser – som de gled over.

Tulle, Vagn, Jojo og de andre nisser begyndte at nynne med, og det samme gjorde Alexander, Lis og Majken.

Så fangede Nikoline pludselig strofen. Et smil bredte sig over hendes ansigt, og hendes øjne glimtede, da hun kiggede på Lis og Majken, der nynnede med der lyse stemmer.

"Det er altså langt ude det her," hviskede hun.

"Nej. Det er jul," sagde Lis.

Så begyndte Per at synge den sang, han hidtil kun havde nynnet.

"Til julebal, til jule-jule-jule-jule-bal...," begyndte han.

Han fortsatte med det velkendte omkvæde, og de andre i rummet stemte i.

Da de alle sang omkvædet, og da de gentog det for anden gang, stønnede Per. Nikoline fokuserede igen på hans pik, men der kom ikke noget ud. Hverken sne, stjerner, lyserød konfetti eller sperm.

Men gulvet forsvandt under Nikoline. Hun greb ud efter Lis og Majkens hænder, de fandt hinanden og holdt godt fast, da deres fødder slap trægulvet. Hvis de ikke var sårbare nu – hvornår så?

Nøgne og svævende.

Nisserne flyttede sig, så de ikke stod ved juletræet. Det gav plads til, at Lis, Majken og Nikoline begyndte at svæve rundt. De hang 30 centimeter over gulvet, de havde hinanden i hånden, og de gjorde ikke noget for at bevæge sig rundt om træet.

De svævede. Nisserne sang. Per brummede.

Så rettede han sin pik mod Alexander og Finn, og de mistede nu også jordforbindelsen og svævede op ved siden af de tre kvinder. Her kunne de danne en ring om træet.

Nisserne overtog, og mens et helt særligt skær bredte sig fra træet ud i stuen, sang de en smuk sang.

Nikoline var helt omtumlet, ,men hun kunne tydeligt skelne både Vagns og Jojos stemmer fra hinandens og fra de andres.

De sang smukt. Vagn var bas og Jojo var tenor. Tulle sang sopran og Mumik havde alt-stemmen. De øvrige nisser fordelte sig på stemmerne, så det gav en fantastisk harmoni.

Ingen af menneskerne eller deres agenter kendte tekst og melodi, men det lød skønt.

Majken, Nikoline og Lis svævede helt ublufærdigt rundt om juletræet. De var nøgne. Sårbare. Udstillede. Men ingen af dem var særligt liderlige. De var afslappede og glade, og pludselig var de ikke alene.

Per fuldendte kredsen. Han holdt Finn og Alexander i hænderne. De var på den modsatte side af det penisformede træ, og Nikoline kunne ikke se, om han stadig havde den overdimensionerede pik. Træet var ikke tæt, men lysskæret blændede hende, så hun måtte tænke sig til resten.

Nisserne tav.

De havde sunget længe. Flere sange, smukke sange, ukendte sange.

Figur og Mumik stillede sig op midt på gulvet, og de betragtede, hvordan de seks mennesker og agenter svævede rundt om træet.

Så åbnede de munden. Majken bemærkede det, og selv om hun havde været helt opslugt af sit menneske, Finn, var der noget dragende over de to nisser på gulvet.

Ville de til at skrige? Udråbe en besværgelse? Synge mere? Skulle hele flokken nu hypnotiseres, og når de åbnede øjnene, ville drømmen være slut?

Vækkeuret ville ringe, og det ville være mandag morgen. Og december-regn.

Majken sukkede, men hendes suk blev til et gisp, da Finn, Alexander og Per røg ned på gulvet med et bump. Nisserne havde slet ikke sagt noget. Havde de bevæget deres hænder, eller hvordan gik det til?

Nikoline og Lis kiggede også ned på de tre mænd, og i det samme gav det et sug i deres maver. En kilden i skødet, og så landede de.

Blødt. På hver deres mand.

Nikoline sad oven på Per, Majken havde fået Alexander under sig, og Lis sad på Finn.

"Kom så. Nu skal der afsluttes. Vi synger for," sagde Mumik.

"1-2-3."

Nisserne begyndte igen at synge, og de tre kvinder mærkede en pludselig hårdhed mellem deres nøgne lår.

(Fortsættes)