Mørke. Fuldstændigt mørke. Ikke en lyd.

Alexander lå på et gulv. Det var stenhårdt, og det var koldt.

Hvor var han? Det sidste, han huskede, var spermklatter, der var flydt sammen og havde dannet et hul i gulvet. Han havde kigget på Karina og Henrik, men det var vel ikke i deres kælder?

Han hørte nogle slæbende trin. Nogle nøgler raslede, og en dør blev åbnet.

"Figur," sagde Alexander tøvende, som vidste han, at det var Figur, der var manden bag det her.

"Ikke Figur," sagde en dyb stemme.

Alexander kunne stadig intet se. Der kom ikke noget lys fra den gang, hvor manden...personen...nissen....monsteret...noget, var kommet fra. Alexander var ikke skræmt. Han var slet ikke noget.

Han var bare....tom. Han var tømt. Han følte det som om, hans udløsning havde tømt ham for følelser.

Kunne det være sådan? Var han blevet ramt af en seksuel forbandelse.

"Kom med," sagde den dybe stemme uden nogen form for tone. Den var ikke vred eller medfølende – eller noget. Den var bare – dyb.

Alexander tænkte nogle dage tilbage. Han tænkte på, at det her skulle have været en oplevelse for både ham og Nikoline. Han skulle have hjulpet hende med at finde julestemningen, samtidig med, at de havde udforsket hinanden seksuelt. Have dyrket en masse drømme.

Nu var han bare helt alene. Nøgen og kold.

Mumik havde samlet de øvrige nisser til krisemøde. Jojo, Vagn, Tulle og alle de andre. Missionerne var blevet aflyst indtil Figur var fundet og uskadeliggjort.

"Det er overvejende sandsynligt, at Figur har planlagt det her komplot på egen hånd. Jeg har fået ordre om, at Figur skal findes og tilintetgøres. Koste hvad det vil," sagde Mumik.

Jojo rakte hånden i vejret.

"Men....," begyndte han.

"Hvis du nu begynder at flæbe om, hvorvidt Nikoline og...hvad hed hun nu hende den storpattede dulle....Pia? Og ham den uudholdelige negerpik Patrick. Hvis du nu begynder at spørge, om de også dør, så er svaret ja. Vi kan ikke risikere noget som helst. Vi skal have ram på Figur for enhver pris. Hele nisse-universet står på spil," sagde den kvindelige ledernisse.

Mumik forsøgte at vise styrke, men indeni var hun kaos. Hun vidste, hvad hendes skæbne ville blive. Hvis hun – mod alle odds – fik opsporet og ødelagt Figur, ville hun blive frataget sine privilegier og gjort til menig nisse, og hvis hun fejlede....ville hun bare dø.

"Vi kan ikke angribe Figur som nisser. Det er mennesker, der skal gøre det," sagde Mumik.

"Nogle forslag til, hvem der skal være med til befrielses-aktionen," sagde Mumik lidt tøvende.

Vagn rømmede sig.

"Har du tænkt på om Alexander allerede er i gang med at hjælpe dem. Så vidt vi ved, var han jo ikke med, da Figur fjernede sig sammen med Pia, Nikoline og Patrick. Du ved.....dengang da Per døde," sagde Vagn, som bare fik et misbilligende blik fra Mumik.

Hans erfaring havde hun intet til overs for.

At kalde ham nosseløs var nok en overdrivelse, men Mumik kunne godt forstå, hvorfor Vagn aldrig var blevet til andet end transport-nisse. De store strategiske evner og overblik havde han ikke.

"Ok. Dit svar tager jeg som et nej. Ingen af jer har konstruktive forslag. Så må jeg jo selv tage ansvaret. Hele ansvaret. Kald dem sammen. Alle menneskerne," sagde Mumik.

"Vi mødes her om ti minutter".

Alexander kunne stadig intet se, men han blev ført ad lange gange. Kulsorte gange med hårdt underlag.

Der dryppede iskoldt vand ned på ham. Det løb over hans ansigt og ned ad hans ryg.

Han havde stadig ingen fornemmelse af, hvad eller hvem, der førte ham, og det værste var, at han var helt ligeglad.

Alexander bemærkede end ikke, at hans hånd ikke længere sad klistret til pikken. Han var tømt for tanker.

Mumik var fyldt med initiativ. Hun havde besluttet, at Finn, Majken, Henrik og Karina skulle være den menneskelige lokkemad i aktionen mod Figur.

"Jeg kan lige så godt være ærlig og sige, at vi står i en nødsituation. Figur har taget gidsler, og Alexander, som jeg havde betroet en nøglerolle i en redningsaktion, svigtede fælt. Nu er det op til jer at se, om I kan myr....om I kan redde Nikoline, Pia og Pa...", begyndte Mumik, men Finn afbrød nissen.

"Du vil da ikke have, at vi skal redde den kæmpepik," sagde Finn, som godt kunne huske, hvor ulidelig, Patrick havde været i Huset.

"Det er alle eller ingen," sagde Mumik, som havde det redskab, der kunne slå alle ihjel. Figur først og fremmest, men de øvrige måtte også ofres.

"I skal vide, at det bliver en meget lang aktion. Den kommer til at tage timer...måske dage, men I har kun indtil jul. Den 24. december skal det hele være klaret, ellers...," begyndte Mumik.

"Ellers hvad," spurgte Karina ængsteligt.

"Jeg kan ikke sige mere. I må stole på mig, og I må tro på mit ord. I er blevet valgt, fordi I er de bedste, og fordi I kan overvinde Figur," sagde Mumik og kiggede rundt på alle de mennesker – inklusive special-agenter – der var samlet i rummet.

De fleste nisser kiggede ned i gulvet. De vidste godt, hvad der var på vej. De var klar over, at ikke alene gidslerne hos Figur ville dø. Det ville disse to par også. Mumik sendte folk i døden uden at sige noget.

Tulle var ved at græde.

Mumik var bestialsk. Det var oprørende, men sådan var magtspillet åbenbart.

"Jeg vil også med," sagde Tulle.

Mumik løftede begge øjenbryn.

"Der er ikke plads til nisser i missionen," sagde Mumik, men Tulle tog en bog frem. Der faldt et stykke papir ud af bogen.

"Læs her," sagde Tulle og rakte papiret til Mumik.

Mumik kiggede på papiret, foldede det sammen uden en lyd og nikkede.

De andre nisser kiggede på hinanden, og så forsøgte de at fange Tulles blik. Forgæves.

"Jeg er nu lederen af denne redningsmission," sagde Tulle.

"Vi trækker os tilbage nu. Der er nemlig kun en måde at lade op til en redningsaktion," sagde Tulle og kiggede skiftevis på Karina, Majken, Henrik og Finn.

"Det er ved voldsom, seksuel aktivitet," sagde hun. Og smilede.

Alexander knaldede hovedet mod en dør. Han vidste ikke, hvad der var foran ham eller ved siden af ham. Han anede ikke, hvem han var sammen med, eller hvad der skulle ske.

Han var også ligeglad. Udløsningen havde tømt ham.

Troede han.

Da døren gled op og han kiggede ind i det fuldt oplyste rum, stivnede han i hele kroppen.

Han fik omgående en voldsom rejsning.

(Fortsættes)