Jeg havde kigget på kvinder i mange år. Eller piger, som det vel ret beset var dengang. Det der med, at det kun er teenagedrenge, der er fulde af hormoner og konstant går rundt i en tåge af tanker om at flå tøjet af hvem som helst med en puls, holder ikke. I hvert fald ikke i mit tilfælde.

Jeg var næsten færdig med min bachelor og havde fået studiejob hos en selvstændig kvinde i 50'erne. Der var kun en enkelt anden ansat. En kvinde på knap 30. Hun var frygtelig, men jeg var fascineret af min chef, og arbejdet var godt, så jeg så gennem fingre med den emsige kollega. Gennem mine år på kontoret udvidede firmaet sig, og flere ansatte kom til. Heriblandt Jasmin.

Hun var smuk. Et forblændende smukt og magisk væsen på sin helt egen, naturlige og "nede-på-jorden"-måde. Hende og jeg skulle dele kontor, og jeg tog ofte mig selv i at sidde og beundre hendes krop, mens hun talte i telefon med en klient. Jeg havde altid været draget af bryster, og hendes var ingen undtagelse. De var guddommelige. Lidt større end mine egne, perfekt runde og med en kavalergang, der bølgede så smukt, når hun gik.

Hendes tøjstil var afslappet. Baggy pants og en tynd, sort tee var standard. Jeg syntes, det var synd, at hun gemte sine balder væk i de bukser, men jeg klagede ikke over den tætsiddende top. Vi var hinandens modsætninger på den måde. Jeg foretrak et par stramme jeans og en løs top, der kunne dække over de tre-fire overflødige kilo, jeg havde siddende omkring livet.

En eftermiddag hvor vi var færdige på kontoret på samme tid, blev vi enige om at slå et smut forbi Strøget. Jeg hadede shopping, men Jasmin insisterede på at lære mig, hvor sjovt det kunne være. Jeg tog imod enhver undskyldning for at være i nærheden af hende og sendte en sms til kæresten om, at jeg ville komme senere hjem.

Vi stod sammen i prøverummet, og hendes suk fik mig til at se op og møde hendes blik i spejlet. Jasmin var halvt marokkaner. Hun havde den smukkeste, solbrune hud, og hendes lange, brune krøller bølgede om hendes ansigt. Det eneste der ikke så vidunderligt ud lige der, var hendes øjne. Hun var tydeligt utilfreds med den kjole, hun var ved at prøve – ikke at jeg forstod hvorfor. Jeg syntes, hun så dejlig ud.

Hendes kritiske øjne mødte mit blik i spejlet.

"Forbandede patter altså, der er jo ikke plads til dem her – og min røv er på størrelse med en ladeport".

Jasmin sukkede, men jeg kunne ikke lade være med at le, mens jeg rystede på hovedet.

"Du har smukke hofter, Jasmin", sagde jeg til hende, mens jeg løftede mine hænder for at fjerne hendes fingre, der stædigt havde forsøgt at presse hendes barm om på ryggen.

"Og det samme er dine bryster", fortsatte jeg.

"Hvorfor er du så selvkritisk? Jeg ville give min højre arm for at have en kavalergang som din".

Jasmin tog fat om mine hænder og krammede dem ind mod sine bryster.

"Mærk lige. De er alt for store og bløde. De passer aldrig ned i noget".

Det rislede koldt ned ad min ryg, mens jeg boblede indvendigt. Fornemmelsen af hendes bryster under mine fingre. Jeg kunne ikke forstå, det virkelig skete. Jeg klemte dem lidt og kunne ikke dy mig for at lade en fingernegl glide henover den ene vorte udenpå kjolen - så diskret og tilfældigt, som jeg nu kunne. Brystvorten reagerede omgående, og Jasmin gispede lidt. Jeg hviskede undskyld, mens jeg løftede fingeren fra vorten, men lod mine håndflader ligge roligt omkring hendes barm.

"Jeg...".

Jasmins blik flakkede lidt, og hun vidste ikke, hvad hun skulle sige.

Jasmin vidste ikke, jeg også var kvinder, men jeg vidste til gengæld godt, at hun kun var til mænd. Alligevel kunne jeg ikke lade være. Jeg var nødt til at gribe chancen. Det var nu eller aldrig, og hendes blik havde jo ikke direkte sagt nej. Jeg lod begge pegefingre glide henover hendes brystvorter, mens jeg klemte hendes bryster lidt i mine hænder. Jasmin sukkede.

"Jeg synes stadig, dine bryster er dejlige", sagde jeg roligt, mens jeg stod bag hende.

Jeg mødte hendes blik i spejlet. Hun så nærmest lidt rådvild ud, men samtidig kunne jeg høre på hendes vejrtrækning, at hun ikke var upåvirket af mine hænder. Jeg holdt dem rolige omkring hendes bryster. Mærkede deres tyngde og nussede dem lidt på undersiden med tommelfingrene.

Jasmin sagde stadig ikke noget, men jeg kunne se, hun lukkede øjnene og lod hovedet falde lidt til den ene side. Jeg stillede mig helt tæt på hendes krop, så mine bryster gled mod hendes ryg, og så lod jeg min næse glide langs hendes hals. Jeg duftede til hendes bølgende hår.

"Jeg ved godt, du ikke tænder på kvinder". Jeg holdt vejret et øjeblik, før jeg fortsatte.

"Men jeg synes, du er forbandet smuk. Jeg kan ikke se på din krop uden at få lyst til at røre ved den".

Det var på ingen måde min hensigt at overtræde hendes grænser eller ødelægge vores venskab, men samtidig var der også en lyst inden i mig, som jeg ikke kunne overhøre, når jeg havde hende så tæt på. Mine læber ramte hendes øreflip, da jeg hviskede;

"Jeg stopper, hvis du beder mig om det".

Jeg stoppede med at kæle for hendes bryster. Holdt bare mine hænder stille omkring dem, mens jeg stod helt tæt på hendes krop og holdt vejret. Holdt vejret, fordi jeg var bange for, hvad hun ville sige. Jeg prøvede at forberede mig på et nej. Et udbrud af forfærdelse. At hendes øjne om lidt igen ville vise afsky – men denne gang ikke over kjolens pasform, men over mig og min utilgivelige handling.

Jasmin sagde ingenting og bevægede sig heller ikke. Hun stod som frosset i jorden i det pæne skær fra de lamper, der altid er sat op i prøverum for at lokke shoppeglade kvinder til at købe et look, de vil hade i almindeligt dagslys.

Jeg tog en dyb indånding, og så slap jeg hendes bryster og trådte et skridt væk fra hende. Jeg bandede indvendigt over, at jeg kunne være så dum. Jeg kunne ikke se på hende. Jeg turde ikke. Jeg sagde undskyld, mens jeg samlede min taske og jakke op fra gulvet. Jeg blev nødt til at komme væk derfra. Både for min egen og for Jasmins skyld.

"Caroline..."

Jasmin lagde sin hånd ovenpå min, da jeg tog i dørhåndtaget for at træde ud af prøverummet og lade hende sunde sig i fred.

"Caroline..." gentog hun.

Jeg vendte mig og så på hende – klar til at komme med endnu en undskyldning.

Jasmin tog min hånd i begge sine hænder, og så smilede hun til mig. På en genert og lidt uskyldig måde, som jeg ikke havde set fra hende før. Jasmin var selvsikkerheden selv og kunne få enhver nok så selvsikker knægt skudt i sænk. Under ingen omstændigheder lod hun nogen løbe om hjørner med hende.

"Caroline... Jeg vidste ikke, du... Jeg vidste ikke, jeg... Jeg troede ikke... Du var... Det var...".

Jasmin var usammenhængende, og hendes stemme var skrøbelig. Hun smilede stadig usikkert, og hendes øjne flakkede. Jeg lagde min anden hånd omkring Jasmins, løftede ansigtet og mødte hendes blik.

"Du skal ikke forklare, Jasmin. Vi behøver ikke tale om det. Undskyld".

"Du misforstår..."

Jasmin tog mine hænder og lagde dem omkring sine bryster igen. Det kriblede i mine fingre, og jeg kunne mærke, hendes brystvorter stadig stod helt stive under kjolen.

"Du må gerne..."

Hun holdt en pause, slog sit blik ned og bed sig i læben, før hun fortsatte.

"...hvis du vil?".

Jeg så op på hende og kunne ikke lade være med at smile. Hun var så skøn.

"Er du sikker?", spurgte jeg roligt.

Hun nikkede, men sagde ingenting. Jeg havde mest lyst til at kaste mig frådende over hende, men jeg tvang mig selv til at bevare fatningen et øjeblik endnu.

"Se på mig, Jasmin. Jeg vil ikke presse dig til noget".

"Er du sikker?" gentog jeg venligt, men bestemt.

Jasmin løftede ansigtet og så på mig med de dybe, brune øjne. Hun nikkede og hendes smil blev mere afslappet. Hun var stadig tydeligt nervøs ved situationen, men den rådvildhed, der havde været i hendes øjne før, var væk.

"Ja, jeg er sikker."

Hun klemte sine hænder udenpå mine, og sammen kærtegnede vi hendes bryster. Hun slap, og nu stod jeg igen der i prøverummet og lod mine fingerspidser glide henover hendes bløde barm. Min ene fingernegl strøg prøvende henover en brystvorte. Jasmin fangede mine øjne med hendes.

"Gør det igen", bad hun. "Rør ved mig".

Jeg trådte et skridt nærmere, så jeg endnu en gang stod helt tæt op af Jasmins krop, men denne gang behøvede jeg ikke spejlet for at se hendes ansigt. Jeg så på hende og nulrede hendes frække brystvorter mellem mine fingre. Hun lukkede øjnene og sukkede. Jeg lænede mig frem, duftede til hendes nougatbrune hud, og lod min tunge slikke kælent op af hendes hals, mens jeg klemte mine fingre hårdere sammen om hendes hårde vorter.

"Fuck...".

Jasmin gispede og svajede lidt, som om hendes ben var ved at give efter under hende. Jeg klemte mine fingerspidser hårdt sammen. Tre små, hårde klem. Jasmin gispede igen og lod det fade ud i et støn.

"Mmm... Mere...".

Min tunge bevægede sig op af hendes hals, mens mine fingre slap det hårde greb. Jeg kælede for hendes bryster i langsomme, bløde cirkler mens jeg suttede hendes øreflip ind i min mund.

"Du er så fræk, smukke", hviskede jeg til hende.

"Skal jeg fortsætte? Vil du have mere?".

Det var måske halvflabet spurgt, for jeg vidste udmærket, hvad hun ville svare. Hendes krop afslørede hende.

Hendes vejtrækning var overfladisk. Urytmisk. Hun stod stadig helt stille lænet op af væggen i det lille prøverum. Hun bed sig i læben og stønnede igen.

"Ja... Mere... Nej... Vent...".

Jeg bed hende i øret og klemte igen mine hænder hårdere omkring hendes fyldige barm. Jasmins hoved drejede fra side til side, mens hun prøvede at tale, men det var åbenlyst, at hun havde svært ved at koncentrere sig. Hun lagde sine hænder omkring mine og vristede dem fri.

"Ikke mere... ".

Jeg skulle kæmpe lidt for at stoppe mig selv denne gang, men jeg slap mit tag om hendes barm. Hvis hun havde fortrudt, var det okay. Jeg var nødt til at lade det være okay. Jeg stod stadig helt tæt mod hendes krop, og mærkede hendes varme ånde mod min kind, da hun drejede ansigtet og hviskede til mig;

"Ikke mere...", gentog hun roligt, men med en stemme fyldt af spænding. Så fortsatte hun;

"Ikke her...".

Lysten til hende slog flik-flak i mit mellemgulv. Hun havde ikke fortrudt, men noget bremsede hende alligevel. Jeg trådte væk fra hende og lod hende få luft. Hun løftede kjolen over hovedet, og jeg nød, at jeg denne gang ikke behøvede at skjule min nydelse ved at se hende kun iført undertøj. Jeg smilede til hende i spejlet, men sagde ingenting.

Hun slog blikket ned og så ikke på mig, mens hun tog sit eget tøj på igen. Hun fumlede lidt med snørerne i sine sneakers. Den søde og helt ukendte, let usikre side af hende var tilbage. Da hun rejste sig og tog sin jakke, så hun endelig på mig igen, men kun gennem spejlet. Som om hun ikke turde dreje sig mod mig.

Hendes øjne var levende, men de var svære at læse. Hun rakte sin arm ud og lod en enkelt finger glide henover min hånd, og så trak hun vejret dybt. Det så ud som om, hun beroligede sig selv, og så kom det - det generte smil efter fulgt af en stille, næsten uhørlig hvisken...

"Vil du med mig hjem...?".